Blog

Selvregulering – hvad er det egentlig? og hvorfor er det vigtigt?

I forbindelse med min uddannelse som SE traumeterapeut (se mere her: www.somaticexperiencing.dk) har jeg været igennem den obligatoriske egenterapi på 15 timer, men da jeg havde behov for mere, var jeg sideløbende i et personligt terapiforløb på 18 timer.

Igennem de 3 år, som uddannelsen tog, blev mit nervesystem mere og mere velreguleret og det var godt, for jeg var virkelig dysreguleret inden opstart! Jeg vidste det bare ikke… Jeg troede “bare” at jeg var sensitiv, havde ild i r…., havde svært ved social kontakt, overspiste osv osv. Jeg havde også en del fobier at slås med – ift. små rum, mange mennesker på lidt plads, højde og edderkopper.
I dag ved jeg, at meget af min adfærd samt min krops reageren på sig selv (intolerancer, sansesarthed, allergier) skyldtes et dysreguleret nervesystem pga. traumatiske og stressende oplevelser tidligere i mit liv – nogle oplevelser gik helt tilbage til min fødsel.
Jo mere, jeg gennem viden og terapi fik bearbejdet og forløst mine problemer, jo mere faldt min krop og mit nervesystem til ro og over tid forsvandt fobier, intolerancer, allergier, søvnproblemer og sensitivitet.

Er jeg en anden person i dag? Både ja og nej – jeg har stadig de samme karaktertræk, men jeg har en anderledes ro, et andet psykomotorisk tempo, en anden evne til nærvær og er mere robust overfor de svære ting, der sker i livet.

Ovenstående er skrevet for at i kan forstå min fascination for det med selvregulering og begrunde, hvorfor jeg er så fokuseret på selvregulering, når jeg arbejder med børn, der har det svært med mad – fra kræsenhed til kraftig fobi.

En velfungerende selvregulering er så kraftfuld og kan ændre ens liv på den gode måde – til at være lettere og sjovere at være i – vel at mærke, hvis man mestrer det…

  • lytte til kroppen og efterkomme det, den har brug for
  • have en god balance mellem aktivitet og hvile
  • spise det kroppen har brug for
  • få nok søvn – på det rette tidspunkt af døgnet
  • have en passende vekselvirkning mellem socialt samvær og eget selskab

Det gælder for alle aldre – lige på nær de første måneder efter fødslen, hvor selvregulering udvikles i samspil med mor.

Tiden i livmoderen er afgørende for, hvordan fostrets nervesystem er wiret, når det kommer til verden. Hvis mor er stresset, syg, forkvalmet, lever i et problematisk parforhold, er bekymret for graviditeten/fostret, får svære graviditetsgener, er i risiko for for tidlig fødsel m.m., så ernæres barnet via navlestrengen med en cocktail af de stresshormoner, der flyder i mors blodbane. Det gør, at barnets nervesystem er højere gearet og tunet ind på at holde øje med farer. Det gør det sværere at spise, at slappe af, at falde i søvn m.m.

Selvregulering er noget, man lærer som spæd – i samspillet med sin mor. Derfor er et tæt og godt samspil mellem mor og baby de første måneder altafgørende for, om barnet formår at regulere sig selv og dermed har de bedste chancer for god trivsel, når det bliver større/ældre.

Der kan være mange forhold, der kan påvirke barnet nervesystem i negativ retning og som kan bevirke, at barnet bliver dysreguleret – det kan ske selv om tiden i mors mave og den første ekstra vigtige tid efter fødslen har været god.
Det kan være sygdom, ulykke, smerter, fravær af betydende forælder, skilsmisse, flytning, ny baby i familien, institutionsstart m.m.

Noget så simpelt som et stramt tungebånd kan også være med til at påvirke fostrets/babys nervesystem i negativ retning. Barnets tungefunktion og dermed også synkeproces kan være så påvirket af det stramme tungebånd, at barnet oplever et lille indre alarmsignal, når der synkes og da mennesket synker ca 1600-2200 gange i døgnet, så kan der være en lille kronisk stressfaktor gemt her, som (næsten) ingen aner noget om.

Jo tidligere et barns nervesystem er højt gearet, jo mindre robusthed har det ift. at møde verden (feks. det at blive storebror/søster). Jo mere velreguleret baby er fra starten af, jo mere robusthed er der til at opleve svære ting. Barnet kan godt blive meget berørt af det der sker (feks. farmors død) men kan håndtere følelserne og regulere sig selv igen (med hjælp fra nærværende forældre/nærtstående voksne)

Jeg har udarbejdet en “kompetencetrappe”, der viser hvordan barnet med hjælp kan gå fra kaotisk liv med mange nedsmeltninger til at kunne regulere sig selv (Barnet har/viser stadig emotioner, men de dræner ikke barnet helt og påvirker ikke omgivelserne på sammen måde)
I får den herunder. Jeg håber, at den kan hjælpe dig med at fornemme hvor på trappen dit barn er (og måske du selv?!)

Jo længere nede på skalaen barnet typisk befinder sig, jo mere sandsynligt er det, at dit barn/din familie har brug for kompetent professionel hjælp.
Her vil jeg naturligvis pege på SE traumeterapi som mit bedste bud på denne hjælp:-)
Har du brug for hjælp til at finde en lokal børne SE terapeut, så kontakt mig gerne. (der kan være lidt svartid)

Kompetencetrappen – regulering af nervesystemet

obs.
det 2. nederste og 3. nederste udsagn i trappen burde måske stå sideordnet…
så måske der kommer en ny version på et senere tidspunkt…
kunne bare ikke vente med at dele den med jer;o)

Der er lukket for kommentarer.

Menu
Cookie- og privatlivspolitik