Spiseproblemer hos raske børn


3.2Børn, der har svært ved at spise, får næsten altid problemer med både at få en tilstrækkeligt varieret kost og de har ikke et selvstændigt forhold til mad.

Forældrene til børn med spiseproblemer bekymrer sig naturligvis, når barnet ikke udviser forventet interesse og madglæde.
De vil derfor gøre meget, for at få barnet til at spise – også selv om det betyder, at de fjerner sig fra den almindelige adfærd i fht. barnets mad/måltider. De har en tendens til at følge barnet i dets anderledes madvalg og vaner – også selv om det betyder, at barnet spiser ensidigt og usundt og at vanerne forandrer familiedynamikken.
Rigtigt mange af de børn, der er ”almindeligt” kræsne, kan lære at spise bedre/mere ved at forældrene følger de gængse pædagogiske principper og metoder for måltidsadfærd og opdragelse.

Desværre har det ikke den gavnlige og ventede virkning for de ca. 4-6 % af de kræsne børn, der har generelle sansemotoriske vanskeligheder eller ”bare” er overreagerende på følesansen i munden (ubehag ved berøring på tungen). Disse børn sulter hellere end at spise den mad, som forventes af dem.
De er bange for maden og kan ikke håndtere den i munden. De holder sig derfor til få kendte madvarer, som de er trygge ved at spise.
Disse børn er ofte stressede, når de skal spise. De føler ubehag, er på vagt eller i direkte alarmberedskab. Det gør det endnu sværere at spise mad og specielt spise ny mad.

Børn med sansemotoriske problemer har hver deres unikke sammensætning af sansesartheder, så de kan være meget forskellige. Hvis de sansemotoriske problemer påvirker spisningen, er der dog ofte søvn problemer og problemer med forstoppelse i tillæg til spiseproblemerne.

Når børn med sansemotoriske problemer i munden spiser, er det oftest et meget begrænset repertoire og mængden er beskeden. Børnene spiser ofte simpelt opbygget, ensartet og tør mad, der ikke frembringer overraskelser ved tygning. Nogle af børnene tygger maden mange gange, nogle skyller maden ned med væske, andre sluger maden næsten uden at tygge. De har ofte et atypisk spisemønster, hvor de forsøger at undgå berøring af tungens midterste del og nogle gange også ganens forreste del. Forældrene påtager sig ansvaret for barnets spisning og kommer ofte til at nøde, presse og minde om.

Jo ældre børnene bliver, jo mere markant bliver spiseproblemet. Dette fordi de pga. det lille madrepertoire oftere spiser samme madvare. Dvs. at de bliver ekspert på netop disse madvarer. Dermed bliver afstanden til andre madvarer om end endnu større – så med alderen bliver det til indgroede spisevaner, som kroppen opfatter som ”de rigtige”. Det er ikke ensbetydende med at man ikke kan ændre på noget, men det tager tid og kræver tålmodighed og motivation at ændre på kroppens opfattelser af mad.

Vil du vide mere? Her kan du læse det gæstekapitel, Ulla Lebahn har skrevet til bogen ”spisning og sensitivitet”, der udkom 2013.

Kontakt Lebahn hvis du gerne vil have en snak om dit barns spisemæssige udfordringer.

Menu
Cookie- og privatlivspolitik