Refluks

Refluks er lig tilbageløb af maveindhold fra mavesækken. Hos babyer ses det typisk som gylp under/efter måltider. Man deler dem op i 2 slags:

• De ”glade gylpere”, der gylper mælk op uden at være generet af det. De mindsker mængden af gylp eller holder op med at gylpe, når de begynder at spise mere fast føde. Som regel er de glade gylpere holdt op med at gylpe længe inden de bliver 1½ år.
• De ”ikke glade gylpere”, der er præget af ubehag fra det, de gylper op. Det er syreholdigt maveindhold, der kommer retur – enten helt ud af munden, op i munden eller kun op i svælget/spiserøret. De børn, der ikke gylper, så det kan ses,lider af silent refluks (stille tilbageløb)

De sværest at diagnosticere er de børn, der har silent refluks.

Forældrene til de ikke glade gylpere er hårdt spændt for. Deres børn skriger ofte mange timer i døgnet. De er svære at lægge til at sove. De vågner grædende. De har koliklignende frustrations og gråd perioder, der kan vare i mange timer dagligt. De vil helst være opret/på arm/i slynge osv. De reagerer kraftigt, når de bliver lagt ned. Jeg tror, at en del børn der får betegnelsen kolikbørn hos lægen, lider af silent refluks.

Nogle børn, der har refluks ligger meget ved brystet (fordi mælken slukker ”ildebranden”) men får lige derefter mere ondt af mælken, fordi den igen kommer retur. Nogle børn med refluks får derfor et dårligt forhold til mad/måltider. De spiser bedre i perioder, hvor der ikke er så meget tilbageløb og spiser rigtigt dårligt i de perioder, hvor der er meget tilbageløb. Der er forskel på hvordan de reagerer på forskellig mad. Noget mad giver mere ubehag end andet, så det er ikke alt, de vil spise, selv i gode perioder.

Det er utroligt vigtigt, at barnet bliver undersøgt og behandles, hvis der er mistanke om refluks.

Det allerførste, der bør ske er at udelukke stramt tungebånd og stramt læbebånd, da de meget ofte er årsag til refluks symptomer.
Store mængder luft, der ryger med ned under synk, fordi tungen ikke bevæger sig optimalt, kan trække syreholdig væske med op, når der bøvses (kaldes for Aerophagia) Hvis der er stramt tungebånd/læbebånd, er det hos spædbørn en god ide at få det forlænget med det samme. Dette sker ved et lille indgreb, hvor der klippes eller brændes (elektrotråd eller laser) i båndene, så der kommer fri bevægelighed. For tumlinge, småbørn før skolealderen skal man altid vurdere, om barnet vil kunne være med til den aftercare, der følger med behandlingen (tungen skal lære at bevæge sig på en ny måde – og sårfladerne skal holdes fra hinanden, så de ikke klistrer sammen i den originale position. Aftercare foretages flere gange i døgnet og over nogle uger. Samtidig anbefales det at opsøge kropsbehandler (typisk kiropraktor eller osteopat), idet barnet godt kan blive spændt i kroppen i den proces, der er på vejen til ny automatiseret bevægelse.
Det er også vigtigt at forældrene mærker efter om de selv er klar til at barnet får foretaget det lille indgreb og om de er klar til at udføre aftercare.
Hvis både forældre og barn er stressede/bekymrede, er det en god ide at opsøge hjælp til at få ro på nervessystemet inden. Det kan feks. være hos en traumeterapeut.

Det er i Danmark typisk Ørenæsehals læger, der foretager det lille indgreb. I udlandet, feks. Holland, er det tandlæger og læger.
Vær opmærksom på at ikke alle ØNH læger i Danmark har den nyeste viden om stramt tungebånd. Kig gerne på hjemmesiden www.stramttungebaand.dk for at finde personer, der har den nyeste viden og som kan undersøge, behandle og kropsbehandle.

Hvis der IKKE er stramt tungebånd eller læbebånd er det vigtigt at gå videre med undersøgelser ift. refluks. Det som typisk sker er, at barnet gives refluks medicin i en periode. Der går op til 3-4 uger, før der er effekt. Typisk gives der Nexium (Virker ved at hæmme udpumpningen af mavesyre fra syreproducerende celler i maveslimhinden). Nexium eller lignende præparat bør gives i minimum 4 uger, før man kan være sikker på, at der er en virkning. Nogle børn får desuden Gaviscon (Virker ved sammen med mavesaften at danne et skum, der lægger sig over mavindholdet og hæmmer tilbageløb til spiserøret.)

Som forælder til et barn der har kolik, skrigeture, gylper meget eller kaster op kan det være rigtigt svært at finde ud af, hvad der er galt og hvad det skyldes.
Er det refluks, der er skyld i alle problemerne? Eller er barnet plaget af noget andet?

Ulla Lebahn kan være med til at vurdere dit barns problemer, hvis du er i tvivl om der er tale om refluks eller spiseproblemer af anden årsag.
Hvis det ikke er refluks, men spiseproblemer, kan hun hjælpe dit barn til at spise bedre/mere.
Hvis hun er i tvivl om, hvad det skyldes eller tror det er refluks, kan hun hjælpe dig med at få beskrevet symptomerne og støtte dig i at få henvisning til sygehus, så dit barn kan blive ordentligt undersøgt og medicineret.

Kontakt Ulla Lebahn, hvis du gerne vil drøfte dit barns situation. Her kan du se priser på alle ydelser.