Behandling
Hvorfor vælge behandling hos Lebahn?
Fordi vi kan:
- foretage en grundig undersøgelse af barnets situation her og nu, samt finde frem til de tilgrundliggende årsager for spiseproblemerne
- udføre en sensorisk screening af barnet
- udarbejde en sensorisk profil på barnet
- undersøge for synkeproblemer
- undersøge forældre/barn relationen i fht. mad/måltider
- hjælpe forældrene videre i behandlingssystemet, hvis der er behov for yderligere undersøgelser/udredning
- give forældre (og de større børn) en grundig forklaring på problemerne
- udføre målrettet behandling af barnet
- igangsætte før-spisning træning hos børn med sonde, der ikke er klar til at spise endnu
- iværksætte og styre nænsom sondeafvænning for de børn, der kan spise, men helst vil have maden via sonde
- give konkret vejledning til forældrene, så de kan stå for den daglige indsats i hjemmet
- vejlede forældrene i hvordan de skal få nødvendig hjælp fra kommunen eller regionen
- vejlede dagpleje, vuggestue, børnehave, skole, SFO direkte eller igennem forældrene, så barnet kommer til at spise mere/bedre der
- hjælpe med vurdering i forhold til hjælpemidler samt – hvis ønsket – skrive ansøgning om disse til kommunen
Lebahn har landsdækkende funktion.
1. skridt på vejen til hjælp kan være en enkeltstående undersøgelse, hvor de mulige årsager til spiseproblemer undersøges (herunder stramt tungebånd og refluks)
Hvis problemerne har stået på længe og der er tvivl om, hvad og hvor meget der skal til for at hjælpe barnet, kan det være en ide at booke et Mini-forløb for børn og unge med sansemotoriske spiseproblemer.
Nogle børn/familier har brug for mere længerevarende forløb. Hvis problemerne er massive og kroniske er det relevant at undersøge, om et kommunalt betalt forløb er en mulighed.
Hver enkelt forløb planlægges i samråd med familien. Kontakt Lebahn hvis dit barn har behov for undersøgelse og/eller behandling og du er
i tvivl om hviken ydelse, du skal vælge.
Her kan du se priser på alle ydelser.