Artikler og gode råd

Herunder kan du læse mine artikler og få mere inspiration.

OBS!
Jeg har ikke haft tid til at opdatere de artikler, jeg har skrevet, med min nyeste viden:-(
Jeg har derfor overvejet at fjerne dem fra siden – indtil jeg får tid til at skrive nye, men samtidig er der stadigvæk vigtig viden i dem…. så lige nu får de lov til at blive liggende.

Jeg håber derfor, at i lige vælger at læse med her – for at være opdateret på den nyeste viden:
I de seneste år har jeg fået vigtig ny viden om det puslespil af årsager, der ofte ligger til grund for et barns spiseproblemer.
Det er årsager, som der ikke er nok viden og anerkendelse af (endnu…) generelt i det danske sundhedsvæsen.
De tre vigtigste er:

  • Stramt tungebånd – specielt posterior tongue tie – den stramning, der holder den midterste del af tungen ned og som forhindrer et effektivt og sikkert synk.
    Det er for alvor først gået op for mig inden for det sidste par år, hvor stor betydning et velfungerende tungebånd (og til dels også læbebånd) har for en velfungerende tygning!! Det er en overraskende stor del af de børn, jeg møder i mit arbejde, der som en af de primære årsager har et stramt tungebånd. Man skulle tro, at det var noget, der blev opdaget og behandlet i det danske sundhedssystem. Men det er desværre en kendsgerning, at sundhedsvæsenet i Danmark har for lidt viden om tungens funktionalitet og om tungebåndets betydning. Derfor er det også svært for familierne at få hjælp i det offentligt.
    Jeg arbejder benhårdt på at få ændret disse forhold, så familier fremover kan få den rette hjælp OG at den falder så tidligt, så amning kan bevares og mor/barn dyaden kan have en god barselsperiode.
  • Refluks m. syretilblandet smertefuldt gylp eller Silent refluks  (dvs. hvor opgylpet kun når til spiserøret og evt. op i munden)
    Refluks er ofte en sekundær lidelse. Dvs. at der ligger noget andet bagved, som afstedkommer refluks. Det er OFTE et overset stramt tungebånd, men det kan også være andre årsager.
    Refluks smerterne under eller lige efter et måltid får barnet til at koble mad med smerte, hvilket hæmmer den positive normale udvikling ift. mad.
  • Traumatiske oplevelser
    Det behøver ikke nødvendigvis at være et større traume, men kan bare være en ubehagelig oplevelse, som barnet er uforberedt på og hvor barnet ikke får støtte eller mulighed for at reagere og integrere, det som det har oplevet. Det kan være så overvældende at det bevirker, at barnets nervesystem  kommer i hævet alarmberedskab – og når først nervesystemet først er i hævet alarmeberedskab, skal der endnu mindre til for at overvælde det ved efterfølgende episoder.
    Barnets adfærd og reaktionsmønster kan for det utrænede øje blive til “sensitivitet”, “signalstærk”, “stædig”, “bange”, udadreagerende”, “selvskadende” mm.
    Årsager til et hævet alarmberedskab i kroppen kan være mange – for tidlig fødsel, traumatisk fødsel, problematisk spisning, smerter ved spisning, forstoppelse, kirurgiske indgreb, medicinske procedurer, fastholdelse m.m. men kan også være helt dagligdags aktiviteter som fald på legepladsen eller en alvorlig forskrækkelse….

TEMA: børn og mad

Artikel fra JydskeVestkysten  onsdag d. 13 maj 2015
“Lukas er blevet en glad dreng”

Læs mere her >>

Hjælp til kræsne børn

Artikel fra JydskeVestkysten  mandag d. 11. maj 2015
“Kolding-terapeut har travlt med at hjælpe kræsne børn”

Læs mere her >>

Sansemotoriske spiseproblemer spædbørn

Artikel i sundhedsplejerskernes blad – 2014

Læs mere her >>

Sansemotoriske spiseproblemer hos børn 0-15 år

Sidste kapitel i bogen ”spisning og sensitivitet”, 2013 forlaget CORA Publishing, hvor jeg var gæsteforfatter.
Artiklen er  på 27 sider og giver en grundig forklaring på, hvad sansemotoriske spiseproblemer er for noget – og
(Problemet holder ikke nødvendigvis op, når man når 15 år… men det var den aldersgruppe, jeg arbejdede med, da jeg skrev artiklen)

Læs mere her >>

Her finder du 10 gode og simple hverdags råd

For nogle familier er disse råd alt hvad der skal til for at ændre frustrerede måltider med et småtspisende barn til rare måltider med et barn, der spiser rimeligt varieret og nok til at trives.

10 gode råd til selvstændig spisning

Hvis rådene ikke virker – eller hvis barnet reagerer kraftigt over at miste forældrestyringen, vil jeg anbefale dig at booke en tid til en gratis konsultation pr. telefon. Det kan du gøre her www.lebahn.dk/online-booking/

Mistanke om stramt tungebånd? (forreste eller bagerste)

Her finder du vejledning i forhold til hvordan du tager billeder af munden/tungen: Stramt tungebånd eller læbebånd – hvordan tage billeder

Hvis du har mistanke om at dit barn har spise/tale/trivelsproblemer pga. et stramt tungebånd eller stramt læbebånd, er det en god ide at få det vurderet hos en fagperson med special viden omkring munden og tungens funktion. Find en af disse fagpersoner her www.stramttungebaand.dk. Du kan samtidig med fordel læse mere om stramt tungebånd på siden og dermed sætte dig ind i, hvad der skal til for at få et stramt tungebånd forlænget, så krop og mund får fuld bevægelighed og funktion og derved muliggør et korrekt og ubesværet synk (*** se beskrivelse af korrekt synk nederst på siden).
Du finder på hjemmesiden også listen over kropsbehandlere, der kan hjælpe med at løsne de stramninnger, spændinger, der ofte findes som en del af problemstillingen.

Hvorfor ikke bare gå til den lokale ørenæsehals læge (ØNH) ?

  • I bedste fald bliver forældrene mødt med imødekommenhed og et tilbud om løsning af den synlige (forreste) del
  • Ofte bliver forældre dog afvist – idet lægen stadig har antagelsen af, at hvis tungespidsen er fri og kan komme til læbekant, så er der ikke noget problem
  • I værste fald klipper ØNH lægen tungebåndet (og læbebåndet), men klipper forkert, fordi vedkommende ikke har nok ekspertise. (det er heldigvis yderst sjældent, men jeg har desværre set nogle tilfælde)

Der er endnu kun få ØNH læger i landet, som arbejder ud fra den nye og mere funktionelle tilgang og som er begyndt at kunne løsne dybt nok.
Der er derfor stadig en del forældre, der tager turen til www.tonguetieclinic.com i Holland, hvor de kan få eksperthjælp hos kæbekirurg Kirsten Slagter, idet hun både har stor erfaring, holder sig ajour med den nyeste viden og forsker indenfor området.

Der er en ny klinisk retningslinje på vej – arbejdet er igangsat af Komiteen for sundhedsoplysning. (forventes klar forår 2020).
Jeg håber, at den bliver startskudet til en generel holdningsændring på området og at ØNH lægerne vil sætte sig ind i de nye behandlingsmetoder (inkl. aftercare og kropsbehandling), så familierne kan få kompetent hjælp inden for landets grænser.

*** KORREKT SYNK:
Tungespidsen finder hvile i tandkødet lige over fortænderne for oven (kaldet “pletten”) ved starten på et synk og trykker op mod ganen og bagud i en peristaltisk bevægelse (rulle/klemme)
På den måde bliver væske/spyt/mad klemt ned igennem svælget på det helt rette tidspunkt, hvor strubelåget har lukket for luftrøret. Klemmebevægelsen gør, at der ikke kommer større mængder luft ned samtidig. Når strubelåget er lukket er brækrefleksen i svælget deaktiveret og derved kan mad/væske blive klemt sikkert forbi. (alle kender nok fornemmelsen af krummen eller dråben, der kommer ned på det forkerte tidspunkt….)

Menu
Cookie- og privatlivspolitik