Artikler og gode råd

Herunder kan du læse mine artikler og få mere inspiration.

OBS!
Jeg har ikke haft tid til at opdatere de artikler, jeg har skrevet, med min nyeste viden:-(
Jeg har derfor overvejet at fjerne dem fra siden – indtil jeg får tid til at skrive nye, men samtidig er der stadigvæk vigtig viden i dem…. så lige nu får de lov til at blive liggende.

Jeg håber derfor, at i lige vælger at læse med her – for at være opdateret på den nyeste viden:
I de seneste år har jeg fået vigtig ny viden om det puslespil af årsager, der ofte ligger til grund for et barns spiseproblemer.
Det er årsager, som der ikke er nok viden og anerkendelse af (endnu…) generelt i det danske sundhedsvæsen.
De tre vigtigste er:

  • Stramt tungebånd – specielt posterior tongue tie – den stramning, der holder den midterste del af tungen ned og som forhindrer et effektivt og sikkert synk.
    Det er for alvor først gået op for mig inden for det sidste par år, hvor stor betydning et velfungerende tungebånd (og til dels også læbebånd) har for en velfungerende tygning!! Det er en overraskende stor del af de børn, jeg møder i mit arbejde, der som en af de primære årsager har et stramt tungebånd. Man skulle tro, at det var noget, der blev opdaget og behandlet i det danske sundhedssystem. Men det er desværre en kendsgerning, at sundhedsvæsenet i Danmark har for lidt viden om tungens funktionalitet og om tungebåndets betydning. Derfor er det også svært for familierne at få hjælp i det offentligt.
    Jeg arbejder benhårdt på at få ændret disse forhold, så familier fremover kan få den rette hjælp OG at den falder så tidligt, så amning kan bevares og mor/barn dyaden kan have en god barselsperiode.
  • Refluks m. syretilblandet smertefuldt gylp eller Silent refluks  (dvs. hvor opgylpet kun når til spiserøret og evt. op i munden)
    Refluks er ofte en sekundær lidelse. Dvs. at der ligger noget andet bagved, som afstedkommer refluks. Det er OFTE et overset stramt tungebånd, men det kan også være andre årsager.
    Refluks smerterne under eller lige efter et måltid får barnet til at koble mad med smerte, hvilket hæmmer den positive normale udvikling ift. mad.
  • Traumatiske oplevelser
    Det behøver ikke nødvendigvis at være et større traume, men kan bare være en ubehagelig oplevelse, som barnet er uforberedt på og hvor barnet ikke får støtte eller mulighed for at reagere og integrere, det som det har oplevet. Det kan være så overvældende at det bevirker, at barnets nervesystem  kommer i hævet alarmberedskab – og når først nervesystemet først er i hævet alarmeberedskab, skal der endnu mindre til for at overvælde det ved efterfølgende episoder.
    Barnets adfærd og reaktionsmønster kan for det utrænede øje blive til “sensitivitet”, “signalstærk”, “stædig”, “bange”, udadreagerende”, “selvskadende” mm.
    Årsager til et hævet alarmberedskab i kroppen kan være mange – for tidlig fødsel, traumatisk fødsel, problematisk spisning, smerter ved spisning, forstoppelse, kirurgiske indgreb, medicinske procedurer, fastholdelse m.m. men kan også være helt dagligdags aktiviteter som fald på legepladsen eller en alvorlig forskrækkelse….

TEMA: børn og mad

Artikel fra JydskeVestkysten  onsdag d. 13 maj 2015
“Lukas er blevet en glad dreng”

Læs mere her >>

Hjælp til kræsne børn

Artikel fra JydskeVestkysten  mandag d. 11. maj 2015
“Kolding-terapeut har travlt med at hjælpe kræsne børn”

Læs mere her >>

Sansemotoriske spiseproblemer spædbørn

Artikel i sundhedsplejerskernes blad – 2014

Læs mere her >>

Sansemotoriske spiseproblemer hos børn 0-15 år

Sidste kapitel i bogen ”spisning og sensitivitet”, 2013 forlaget CORA Publishing, hvor jeg var gæsteforfatter.
Artiklen er  på 27 sider og giver en grundig forklaring på, hvad sansemotoriske spiseproblemer er for noget – og
(Problemet holder ikke nødvendigvis op, når man når 15 år… men det var den aldersgruppe, jeg arbejdede med, da jeg skrev artiklen)

Læs mere her >>

Her finder du 10 gode og simple hverdags råd

For nogle familier er disse råd alt hvad der skal til for at ændre frustrerede måltider med et småtspisende barn til rare måltider med et barn, der spiser rimeligt varieret og nok til at trives.

10 gode råd til selvstændig spisning

Hvis rådene ikke virker – eller hvis barnet reagerer kraftigt over at miste forældrestyringen, vil jeg anbefale dig at booke en tid til en gratis konsultation pr. telefon. Det kan du gøre her www.lebahn.dk/online-booking/

Mistanke om stramt tungebånd? (forreste eller bagerste)

Her finder du vejledning i forhold til hvordan du tager billeder af munden/tungen: Stramt tungebånd eller læbebånd – hvordan tage billeder

Hvis du har mistanke om at dit barn har spise/tale/trivelsproblemer pga. et stramt tungebånd eller stramt læbebånd, er det en god ide at søge hjælp hos en ørenæsehals læge (det kræver ikke henvisning at gå til en ØNH læge) HVIS den pågældende ØNHlæge ikke ser, at der er et problem, og i stadig oplever der er problemer, som kan relateres til stramme bånd, er det en ide at få barnet revurderet hos en anden ØNH læge.
I nogle tilfælde vælger forældre at søge denne revurdering i udlandet, hos behandlere, der behandler på en lidt anden måde, end man gør i Danmark.
HVIS forældrene ønsker en second opinion hos en udenlandsk behandler, kan jeg hjælpe med at få taget de billeder, der skal bruges til den indledende online vurdering (som ikke kan erstatte den vurdering, der naturligvis altid foregår i klinikken forud for en evt. behandling.)
Hvis der ved online vurderingen med den udenlandske behandler skønnes at være behandlingskrævende stramt bånd, er det forældrene, der selv aftaler det videre forløb. Jeg er således ikke involveret i diagnostisering eller evt. behandling, der foregår hos behandleren.

Menu
Cookie- og privatlivspolitik