Typisk adfærd hos børn, som har sansemotoriske spiseproblemer
Der er mange, der har spurgt mig om, hvilken adfærd børn har, når de har sansemotoriske spiseproblemer. Jeg har derfor lavet en række udsagn, der kendetegner disse børn. Listen er ikke prioriteret eller fuldendt. Børn behøver ikke at have alle problemer for at have et sansemotorisk spiseproblem. Selv om børn har nogle af følgende slags adfærd, behøver de ikke at have et sansemotorisk spiseproblem – der kan selvfølgelig være andre årsager – en af dem kunne være pædagogisk;o)
MEN – kan du genkende flere/mange af nedenstående udsagn OG er du bekymret for dit barns spisning, så kunne det være en ide at tage kontakt til mig, så vi i fællesskab kan finde ud af om der er noget at bekymre sig om eller ikke.
Typisk adfærd hos børn, som har sansemotoriske spiseproblemer
- spiser ikke nok
- spiser ikke varieret nok
- i sjældne tilfælde intet spiser (ender med indlæggelse og skal måske sondeernæres)
- åbner ikke munden for skeen, når madet
- spiser bedst under afledning (tv/video, tablet/spil, legetøj, sang, historie, under leg, på tur i klapvognen, på bagsædet i bilen)
- kun spiser efter opfordring eller under pres (nøde, lokke, belønne etc.)
- siger ”det kan jeg ikke lide!” på tre meters afstand
- er mere ukoncentreret ved måltidet end jævnaldrende
- vil ikke til bords, når der bliver kaldt
- er måltidsflygtige under måltidet
- sidder mere uroligt ved bordet end jævnaldrende
- forlader bordet flere gange under måltidet
- snakker i stedet for at spise
- sutter maden af skeen
- holder maden forrest i munden (frem for ved kindtænderne)
- har svært ved at lukke munden under tygning
- tygger mange flere gange end relevant for fødeemnet eller tygger færre gange/forsluger sig
- spiser mini mundfulde eller propper munden alt for fuld
- spytter mad ud igen frem for at synke den
- bruger væske til at skylle maden ned med
- piller ved maden eller leger med den, frem for at spise den
- skubber maden væk eller på gulvet (ud over den korte periode, hvor det er en del af udviklingen)
- viser ikke tegn på sult, men kun på tørst (eller ingen af delene)
- stiller særlige krav til madens beskaffenhed (f.eks. bestemte mærker eller bestemt tilberedningsmåde eller udskæring)
- spiser bedst/mest om natten (bryst/flaske måltider)
- spiser helst/kun i søvne (bryst/flaske måltider)
- udelukker hele fødevaregrupper
- spiser kun bestemte konsistenser (simple)
- reagerer meget kraftigt, hvis fremmed mad lægges ved siden af kendt mad på tallerkenen
- går hellere sulten i seng end at spise det der tilbydes (hvis intet på bordet er noget af barnets sikkerhedsmad)
- spiser ikke mad med blandet konsistens (f.eks. yoghurt m. frugtstykker, spaghetti m. kødsauce, pizza)
- får udløst brækrefleks ved det mindste
- kaster op eller gylper meget – uden at være syge
- har det svært med tandbørstning
Du kan skrive til mig ved at bruge denne kontaktformular: www.lebahn.dk/kontakt – og jeg skriver tilbage med en tid, hvor du kan ringe til mig. 1. samtale er altid gratis og helt uforpligtende.