Traumebehandling til børn, der har et dysreguleret nervesystem

Jeg er medlem af flere forældrefora på facebook, hvor jeg fra tid til anden kommenterer, når jeg mener at kunne bidrage med noget positivt.
Siden jeg påbegyndte min (næsten færdige) uddannelse som SE traumeterapeut er det blevet mere og mere tydeligt for mig, hvor mange børn og forældre, der står med problemer, der kan skyldes traumatisering – og vel at mærke en traumatisering, som ingen har opdaget eller har koblet til barnets adfærd.

Det sker ofte, at forældrene tolker barnets adfærd som værende sensitivt eller signalstærkt, men hvor jeg tolker det (ud fra de informationer jeg har til rådighed) som værende reaktioner som skyldes et dårligt reguleret nervesystem.
Når jeg i tråden spørger ind til barnets start på livet og til eventuelle traumatiske eller stressende episoder, viser det sig næsten altid, at der er en eller flere episoder i barnets liv, som har været meget overvældende. Nogle har været medicinske traumer, som videoen handler om, men mange har ikke handlet om medicinske traumer, men andre traumatiske oplevelser, der har overvældet barnet og hvor det i situationen ikke har fået mulighed for at få oplevelsen bearbejdet. Hvis det ikke er muligt at få bearbejdet hændelsen, påvirker den nervesystemet negativt (og bliver ved med at gøre det, selv om barnet kommer på afstand af selve hændelsen)
Børn der oplever noget traumatiserende og som ikke får det bearbejdet, udvikler ofte særlige adfærdmønstre – for at overleve (og jeg mener overleve, for det er det nervesystemet oplever: en livstruende situation – selv om den nøgternt/faktuelt ikke er det).
Adfærdsmønstrene kan være mange og kan af karakter både være sensitiv, signalstærk og apatisk – og de kan svinge mellem dem.

Forældrene er ofte på overarbejde i et forsøg på at regulere barnet – feks. er nødt til at have barnet på arm hele tiden, er nødt til at samsove og trods det mange opvågninger, ender med at sidde i timer på hoppebold, vandrer rundt i timevis med barnevognen i håb om at barnet vil sove, bruger hvid støj til at berolige osv.

Jeg lagde denne video op i en forældregruppe her til morgen, men budskabet er så vigtigt, at jeg vælger at lave et blogindlæg, så flere kan få hjælp. Videoen beskriver SE behandling af børn. Der er ikke vist eksempler med helt små babyer, men de kan også behandles med SE terapi.
HUSK – det ikke er den faktuelle “størrelse” af traumet, der afgør om barnet bliver traumatiseret, men barnets mulighed for at rumme/kapere oplevelsen – Dvs. hvis det ikke kan forsvare sig eller hvis det i forvejen er skrøbeligt, så kan selv ganske små hændelser virke traumatiserende. Så jo mindre/yngre barnet er, jo større sandsynlighed er der for en traumatiserende oplevelse.
https://www.youtube.com/watch?v=EO1XO77sB7k

Vil du vide mere om SE terapi? www.somaticexperiencing.dk. Her finder du også en behandlerliste.