Blog

“…Før følte vi os som rigtig dårlige forældre, men det kan jeg se nu vi ikke var…”

Hej Ulla.

Jeg ville lige give dig en opfølgning på min datter. Vi er begyndt at bruge en del af dine råd, og de hjælper virkelig. Hun sover allerede bedre om natten og hun har ikke engang prøvet en kædedyne endnu. Hun spiser mere osv. Du har virkelig været en hjælp. Før snakkede vi om ikke at skulle have flere børn, da vi simpelthen ikke orkede det, med et krævende barn som Chilli, men hvis denne fremgang fortsætter, hvilket jeg tror på den gør, skal Chilli have en lillebror eller lillesøster.

Vi er virkelig blevet opmærksomme på, hvor ofte man laver et “overgreb” på børn(tørre ansigt, made, osv.), vi er blevet opmærksomme på at hun skal have lov til at have de følelser, hun udtrykke, så længe de varer. For generelt er hun en rigtig glad pige. Nu får hun lov til at tage den mad som hun selv vil have, i skålene foran hende og hendes tallerken er tom til at starte med. Drikkelse får hun først bagefter måltidet. Og hun spiser mere og har mere interesse for maden. Når vi putter, snakker vi dagen igennem, hvad der er sket og hvad der skal ske i morgen. Der er kommet mere ro på. Før brugte vi fjernsyn til at få hende til at slappe af, hvis hun havde en skrige tur. Fjernsynet har ikke været tændt siden jeg tog fra dig. Jeg er virkelig glad og stolt over mig og min kæreste formåen i det her projekt. De værktøjer du har gives os er guld værd. Før følte vi os som rigtig dårlige forældre, men det kan jeg se nu vi ikke var. Vi var bare forældre som var frustrerede, udmattede og på overarbejde.

Kærlig hilsen

Tina Bjerg, Kolding

Ps. I denne uge har hun 2 gange sovet 3 timer til middag. Det sker næsten aldrig:-)

Der er lukket for kommentarer.

Menu
Cookie- og privatlivspolitik