Blog

Effekt af OMFT træning

Når Ulla arbejder med børn med spiseproblemer, kræver det ud over hendes specialistviden om sansemotoriske spiseproblemer – hvor SOS approach to feeding metoden er vigtig -ofte også hendes viden om OMFT, da det i mange tilfælde er oral dysfunktion, som er den tilgrundliggende årsag til spiseproblemerne.
Mor til Rasmus, som har været klient hos Ulla i et længere forløb, beretter:

“Vi havde prøvet nærmest alle gode råd – også alle knapt så gode råd. Vi har prøvet diverse ernæringsprodukter og berigelse af kosten – for at få nok mad i ham. Det handlede mere om at overleve end om at leve. Hverdagen bliver utrolig presset og sårbar, når man som forældre står med et barn der ikke vil spise, for det var hvad vi fik at vide; at han ikke ville. Men det viste sig, at han ikke kunne!
Hans tygge- og synkefunktion var slet ikke god nok og han manglede rigtig mange spisefærdigheder.Ved hjælp af træning og guidning fik han trænet tygge- og synkefunktioner mm. Han begyndte at kunne håndtere maden meget bedre og langsomt men sikkert kunne han spise mere mad ved måltiderne, flere konsistenser og flere slags smag. Men – vigtigst af alt begyndte glæden ved mad og fælles måltider at komme, både for ham og os. Glæden ved, at vi som familie kunne spise et fælles måltid, at kunne spise samme ret, uden angst for opkastninger og fejlsynkninger, er ubeskrivelig.
Træningen har ikke kun forbedret selve spisningen, men også tandstillingen, som er så forbedret, at der alligevel ikke er behov for bøjlebehandling. Hele forløbet har været tilrettelagt specielt til os og vores familie. De anvendte behandlingsmetoder arbejder med en positiv tilgang og ikke med kontrol og krav.”

Lebahn Aps er værter for kurser i OMFT og SOS Approach to Feeding i hhv. 2021 og 2022. Du kan læse mere og tilmelde dig her: https://www.lebahn.dk/events/

PS – skal du ikke selv med, så kan du måske hjælpe os ved at dele indlægget i relevante fora – eller sende linket videre feks. til dit barns tandlæge, bøjletandlæge, tandplejer, talepædagog, kiropraktor, osteopat, ergoterapeut, fysioterapeut m.m.

Der er lukket for kommentarer.

Menu
Cookie- og privatlivspolitik