Det er aldrig for sent at blive klogere… denne gang handler det om det polyvagale system, som jeg noget simplificeret tillader mig at omskrive til selvregulering. Jeg deltager i et kursus, som foregår online 1 gang om måneden i hele 2021. Underviseren er Deb Dana fra USA. I mellem disse online dage arbejder jeg aktivt med materialet, så jeg selv bliver endnu bedre reguleret og samtidig får jeg gode værktøjer/metoder til brug i klinikken ift. SE traumeterapien. MEN faktisk er det, der tæller mest, en forståelsesramme ift. alle de børn og unge, som jeg møder, der har det rigtigt svært med mad og spisning. Mange af dem har meget svært ved at mærke sig selv og en del har også angstproblematikker. Via denne nye viden kan jeg fintune mine i forvejen effektive behandlingsmetoder – og kan allerede se positiv afsmittende virkning.
Barnet på billedet kom i klinikken pga. spiseproblemer. Midt i konsultationen havde han brug for at regulere sig selv. Han havde forskellige muligheder, men valget at sidde let svingende i hængekøjen med en stor bog. Det gav ham en fornemmelse af hule (“være i selskab med mig selv, mens jeg fordøjer indtrykkene”). Da han var klar, lukkede han bogen og satte sig hen og deltog i arbejdet igen. Fantastisk at se så fin regulering i praksis:-)
Jeg har desværre stadig lukket for tilgang pga. travlhed og fortsætter desværre nok hermed maj måned ud:-( Jeg skal nok skrive et blog indlæg, så snart jeg har en dato for åbning.
Bonus info: Der er ledige pladser til OMFT basis kurserne, der afholdes i oktober (12) og november 2021 (1 plads) Der er nu åbent for tilmelding til SOS approach to feeding kurset, der afholdes juni 2022. (140 pladser!) https://www.lebahn.dk/events/
Så er den gal igen… jeg har så travlt med igangværende klienter, at jeg ikke har tid til at tage nye ind. Jeg har foreløbig lukket frem til 1.5, men det bliver måske nødvendigt at forlænge frem til sommerferien… Jeg skal nok holde jer orienteret.
Mine skønne børneergoterapeut kolleger med Ingelis Arnsbjerg i front har samlet en masse ideer til gode aktiviteter for børnefamilier i Coronatiden:-) Ikke at aktiviteterne kun er gode under lockdown…. For de er nemlig super brugbare altid!
PS. Jeg har igen åbent for tilgang, men holder lige nu igen med at lægge for mange tider op, for det er vigtigt, at der er tid til de familier, der allerede er i gang… Der skal nok komme flere tider hen ad vejen.
Beklager, at der er så stille i bloggen i denne tid. Jeg har temmelig travlt både privat og på arbejde og døgnet har kun 24 timer.
Jeg vil lige henlede jeres opmærksomhed på denne artikel, der beskriver mange af de problemer, der følger med at have et barn med et uopdaget stramt tungebånd.
Der er 75% rabat på transportudgifter, når du booker en ad de dage.
For at booke tid, skal du henvende dig direkte til mig – helst på mail ulla@lebahn.dk eller hvis det haster på telefon 2830 1081.
Der er mulighed for mundfunktionsundersøgelse i hjemmet (1½ time) eller hjemmebesøg i forbindelse med miniforløb (først 1 times forældresamtale online og så 2 timers hjemmebesøg).
Husk at du skal udfylde spørgeskema senest 24 timer inden besøget, så jeg kan nå af forberede mig.
Du kan selvfølgelig også vælge en opfølgende konsultation, hvis du tidligere har haft besøg af mig eller hvis du er en af dem, der har kørt hele vejen til klinikken i Kolding for undersøgelse.
Du vælger selv, hvor lang tid du har brug for at jeg er der. Er du i tvivl om tidsforbruget, så kontakt mig lige og lad os sammen finde ud af det.
Jeg overholder naturligvis de retningslinjer, som sundhedsmyndighederne har udstukket for besøg i hjemmet. Jeg medbringer håndsprit, handsker, mundbind og visir og vil anvende disse, hvis der er brug for tæt kontakt (feks. ved selve mundundersøgelsen)
Jeg har brug for at i også tager hensyn, spritter af, ikke giver hånd m.m., så vi allesammen kan følge os trygge.
Det koster ikke noget af aflyse med kort varsel, hvis årsagen er mistanke om Coronavirus eller anden smitbar sygdom.
I forbindelse med min uddannelse som SE traumeterapeut (se mere her: www.somaticexperiencing.dk) har jeg været igennem den obligatoriske egenterapi på 15 timer, men da jeg havde behov for mere, var jeg sideløbende i et personligt terapiforløb på 18 timer.
Igennem de 3 år, som uddannelsen tog, blev mit nervesystem mere og mere velreguleret og det var godt, for jeg var virkelig dysreguleret inden opstart! Jeg vidste det bare ikke… Jeg troede “bare” at jeg var sensitiv, havde ild i r…., havde svært ved social kontakt, overspiste osv osv. Jeg havde også en del fobier at slås med – ift. små rum, mange mennesker på lidt plads, højde og edderkopper.
I dag ved jeg, at meget af min adfærd samt min krops reageren på sig selv (intolerancer, sansesarthed, allergier) skyldtes et dysreguleret nervesystem pga. traumatiske og stressende oplevelser tidligere i mit liv – nogle oplevelser gik helt tilbage til min fødsel.
Jo mere, jeg gennem viden og terapi fik bearbejdet og forløst mine problemer, jo mere faldt min krop og mit nervesystem til ro og over tid forsvandt fobier, intolerancer, allergier, søvnproblemer og sensitivitet.
Er jeg en anden person i dag? Både ja og nej – jeg har stadig de samme karaktertræk, men jeg har en anderledes ro, et andet psykomotorisk tempo, en anden evne til nærvær og er mere robust overfor de svære ting, der sker i livet.
Ovenstående er skrevet for at i kan forstå min fascination for det med selvregulering og begrunde, hvorfor jeg er så fokuseret på selvregulering, når jeg arbejder med børn, der har det svært med mad – fra kræsenhed til kraftig fobi.
En velfungerende selvregulering er så kraftfuld og kan ændre ens liv på den gode måde – til at være lettere og sjovere at være i – vel at mærke, hvis man mestrer det…
lytte til kroppen og efterkomme det, den har brug for
have en god balance mellem aktivitet og hvile
spise det kroppen har brug for
få nok søvn – på det rette tidspunkt af døgnet
have en passende vekselvirkning mellem socialt samvær og eget selskab
Det gælder for alle aldre – lige på nær de første måneder efter fødslen, hvor selvregulering udvikles i samspil med mor.
Tiden i livmoderen er afgørende for, hvordan fostrets nervesystem er wiret, når det kommer til verden. Hvis mor er stresset, syg, forkvalmet, lever i et problematisk parforhold, er bekymret for graviditeten/fostret, får svære graviditetsgener, er i risiko for for tidlig fødsel m.m., så ernæres barnet via navlestrengen med en cocktail af de stresshormoner, der flyder i mors blodbane. Det gør, at barnets nervesystem er højere gearet og tunet ind på at holde øje med farer. Det gør det sværere at spise, at slappe af, at falde i søvn m.m.
Selvregulering er noget, man lærer som spæd – i samspillet med sin mor. Derfor er et tæt og godt samspil mellem mor og baby de første måneder altafgørende for, om barnet formår at regulere sig selv og dermed har de bedste chancer for god trivsel, når det bliver større/ældre.
Der kan være mange forhold, der kan påvirke barnet nervesystem i negativ retning og som kan bevirke, at barnet bliver dysreguleret – det kan ske selv om tiden i mors mave og den første ekstra vigtige tid efter fødslen har været god.
Det kan være sygdom, ulykke, smerter, fravær af betydende forælder, skilsmisse, flytning, ny baby i familien, institutionsstart m.m.
Noget så simpelt som et stramt tungebånd kan også være med til at påvirke fostrets/babys nervesystem i negativ retning. Barnets tungefunktion og dermed også synkeproces kan være så påvirket af det stramme tungebånd, at barnet oplever et lille indre alarmsignal, når der synkes og da mennesket synker ca 1600-2200 gange i døgnet, så kan der være en lille kronisk stressfaktor gemt her, som (næsten) ingen aner noget om.
Jo tidligere et barns nervesystem er højt gearet, jo mindre robusthed har det ift. at møde verden (feks. det at blive storebror/søster). Jo mere velreguleret baby er fra starten af, jo mere robusthed er der til at opleve svære ting. Barnet kan godt blive meget berørt af det der sker (feks. farmors død) men kan håndtere følelserne og regulere sig selv igen (med hjælp fra nærværende forældre/nærtstående voksne)
Jeg har udarbejdet en “kompetencetrappe”, der viser hvordan barnet med hjælp kan gå fra kaotisk liv med mange nedsmeltninger til at kunne regulere sig selv (Barnet har/viser stadig emotioner, men de dræner ikke barnet helt og påvirker ikke omgivelserne på sammen måde)
I får den herunder. Jeg håber, at den kan hjælpe dig med at fornemme hvor på trappen dit barn er (og måske du selv?!)
Jo længere nede på skalaen barnet typisk befinder sig, jo mere sandsynligt er det, at dit barn/din familie har brug for kompetent professionel hjælp.
Her vil jeg naturligvis pege på SE traumeterapi som mit bedste bud på denne hjælp:-)
Har du brug for hjælp til at finde en lokal børne SE terapeut, så kontakt mig gerne. (der kan være lidt svartid)
obs.
det 2. nederste og 3. nederste udsagn i trappen burde måske stå sideordnet…
så måske der kommer en ny version på et senere tidspunkt…
kunne bare ikke vente med at dele den med jer;o)
Lær via videoen om, hvordan et stresset/sensitivt og/eller traumatiseret barn svinger fra kamp/flugt til frys/kollaps; og hvad voksne kan gøre for at bringe barnet tilbage i deres tolerancevindue, Hvor deres trivsel er bedst.
