Feedback

Foredraget “Kræsne børn og spiseproblemer”

“1000 tak for alle de gode informationer og gode råd du gavmildt delte ud af i aftes, og som man kan læse på din hjemmeside. Så dejligt med personer som DIG.

Mange kærlige hilsner Rikke

“..Vil bare takke dig for dejlig konkret vejledning..”

Kære Ulla
Med din hjælp har vi formået at få vendt en småt spisende dreng til en mere normalt spisende dreng. Der er stadig en del vej endnu, men vi er ved at have ro på og is i maven og følges nu ikke længere så tæt, hvilket også giver mere ro.
Vil bare takke dig for dejlig konkret vejledning.

Vh Naja

“…Vi kan endelig begynde at nyde at sætte os til bord…”

Min mand og jeg opsøgte i foråret 2015 Ulla Lebahn for at få hjælp til at tackle vores 8 årige drengs spiseproblemer. Vi havde fem forældre konsultationer hos Ulla (5 timer i alt)
Siden fødslen har vores dreng haft problemer med mad, og han blev fuld-ammet til han var 10 måneder gammel. Derefter forsøgte vi at få ham til at spise, hvilket resulterede i en ulykkelig og rasende dreng, der smed stort set al mad på gulvet, hvis han da ikke var så heldig at ramme væggen.

Først da han var 2 1/2 år opdagede en kvik læge, at han havde meget store mandler. De blev fjernet – og væk var den evige forkølelse, de søvnlæse nætter og det, der hele tiden havde blokeret for at maden kunne komme igennem halsen. Den første dag åd han 6 nutella madder og 2 pandekager – Vi var målløse!

Desværre havde ”maden som fjende” sat sig fast i vores søns bevidsthed og vi har, indtil vi mødte Ulla, haft utallige konflikter omkring mad. Vores søn var sulten, men kunne ikke få sig selv til at spise. Han har aldrig været undervægtig eller på anden måde været udfordret på sin sundhed, så noget må han jo have indtaget, men mad har i alle årene – ved hvert eneste måltid! – været en pinsel for os alle.

Vi har aldrig fortalt vores søn, at Ulla har hjulpet os. Han var slet ikke med til konsultationerne, hvorfor Ulla måtte ty til vores beskrivelser og nogle spørgeskemaer for at forstå ham. Det gjorde hun rigtig godt!

Vi har nu INGEN konflikter omkring mad, og han har tilmed smagt på flere nye ting i løbet af sommeren.
Vi tackler simpelthen tingene anderledes, og kommunikerer helt anderledes omkring mad. Der er ingen tvivl om, at han har haft det utrolig svært med mad og stadig ville have det, hvis ikke vi havde fået hjælp. Men der er slet ingen grund til, at han skal have det sådan – det har vi nu fundet ud af.
Vores familie er blevet langt mere harmonisk og vi kan endelig begynde at nyde at sætte os til bords.

Vi er dybt taknemmelige for at vi har fået den hjælp, der har betydet så meget.

Kærlig hilsen

Nina
(fra Kolding)

“…Hurtig og kompetent hjælp var guld værd for os…”

Vores søn Simon på 5 år fik et stykke knækbrød galt i halsen. Han fik heldigvis sunket det, men det udløste kort efter et spiseproblem og nogle meget frustrerende uger hjemme hos os. Simon var ikke sig selv, han tabte sig og alt gik op i mad, vi lokkede og forhandlede med alt fra is til fætter BR for at få noget mad i Simon. Han udtrykte, at han ikke turde spise.

Lægen var med på råd hele vejen og Simon var på hospitalet (som heldigvis nøjedes med røngten billede). Lægerne og vi var overbeviste om at det var psykisk og de hældede til indlæggelse på børneafdelingen, hvis Simon ikke begyndte at spise….vi begyndte at lede på nettet. En super god kollega gjorde det samme og fandt frem til Ulla, idet hun faldt over ”spiseproblemer hos raske børn”.

Vi skrev vores historie til Ulla og dagen efter lå der svar om at vi kunne ringe hende op. Vi talte med hende ½ time og da hun sagde ”Jeg har behandlet mange børn som Simon” og fortalte os 0, hvad vi skulle gøre her og nu…..vidste vi bare, at vi var havnet det helt rigtige sted. Da Ulla sagde ”Simon skal have blød mad, det han vil ha’ og der skal være frit valg på alle hylder” var vi klar på at gi’ ham det, for vi havde jo prøvet alt andet. Indrømmet :o) Vi tænkte ”så ta’r vi kampen væk fra det usunde mad bagefter”

Vi gik straks i gang med at følge Ullas råd og allerede dagen efter var der fremskridt og herfra går det bare støt og roligt fremad. En telefonsamtale, noget mail korrespondance og en skype time og vi var på rette spor. Fordi Ulla hurtigt var i stand til at give os nogle meget konkrete råd og værktøjer, som vi oplevede virkede med det samme.

Hun var god til at gøre det enkelt og brugbart og vende det umiddelbart forkerte (i vores bevidsthed og ikke mindst opdragelse) til det helt naturlige at gøre. Hendes efterfølgende forklaring over skype gav os en større forståelse og kobling til Simons sensitive træk.

Efter blot 2 måneder er Simon tilbage på sit fundament og tilbage til det mad, han plejer at spise – helt efter eget valg er knækbrød også valgt til igen. Kun 1 af de usunde madvarer han opdagede i forløbet er han ikke helt klar til at give slip på.

At Simon er en sensitiv dreng har vi vidst og taklet fint, siden han var 1 år.
Vi ved i dag, at Simons sensitivitet var årsagen til, at han reagerede på oplevelsen med et spiseproblem. Vi ved også at jo mere vi tog over, pressede, bestemte og fik ham undersøgt, jo mere trak han sig og meldte pas. Men det var til gengæld også hans sensitivitet og Ullas fantastiske, hurtige og kompetente hjælp, der gjorde at vi så hurtigt oplevede fremskridt.

Vi er meget taknemmelige for, at der findes så dedikerede og kompetente personer som Ulla og for at vi fandt frem til hende.

Louise & Per,
Kalundborg

“…INGEN spiseproblemer længere…”

29.06.14

Kære Ulla.

Jeg ved ikke om du kan huske os, men vi kan bestemt huske dig og den hjælp, vi fik sidste år både med hjemmebesøg og støtten under indlæggelsen på sygehuset. Jeg vil lige fortælle dig, hvordan det går med Simon her lidt over et år efter. Han er nu blevet 1 ½ år.

Simon er en glad og sprudlende dreng  – med sin helt egen mening om tingene. Han har INGEN spiseproblemer længere. Nogle perioder æder han konstant, andre perioder spiser han mindre. Men vigtigst af alt, han styrer det selv. Han vil prøve alt mad, og spiser varieret. Han får nogle gange nogle ideer (gider ikke rugbrød i nogle uger), men så er det godt, at ideerne går i sig selv igen.

Han er stadig en tynd fis, men det går vi ikke op i, for der er fuld fart over feltet.

Hilsen

Christina Brill, Kolding

image

“…Vi kan varmt anbefale Ulla…”

vi kontaktede Ulla allerede da vores søn var 11-12 uger gammel, fordi han havde rigtigt svært ved at spise af sin flaske og var begyndt at afvise maden. Vi prøvede først at få hjælp igennem det offentlige system hvilket desværre fejlede da de nok mest mente at vi som forældre overdrev (han var bare en slank lille dreng). Efter et tlfmøde kunne Ulla hurtigt konstatere problemet og komme med nogle konkrete ting vi skulle gøre for at hjælpe vores søn. Hun var på besøg en enkel gang efterfølgende og kunne herved også konstatere at vores søn havde orale-motoriske problemer og over tid havde udviklet spisevægring. Ved at bruge Ullas råd kunne vi hurtigt se fremskridt og langsomt blev vores søn glad for sin flaske igen og tog på i vægt. I dag (10 mdr) er han stor fan af sin flaske og er en hel normalt dreng. Vi løb også i problemer da han skulle overgå fra grød til “familiemad” og her havde vi også et enkelt besøg af Ulla og nu 2 uger senere spiser vores søn (næsten) som alle børn i hans alder og han gør det med stor glæde. Vi kan varmt anbefale Ulla, vi tør ikke tænke på hvordan det var gået vores søn hvis vi ikke havde fået hjælp fra hende.
Natasa og Søren

“… Ulla kom med helt konkrete måder, hvorpå vi kunne gøre vores datter tryg ved spisning…”

Vi kan varmt anbefale at søge råd og vejledning hos Ulla Lebahn i forhold til børn, der har det vanskeligt med mad.
Vores datter på nu 17 måneder havde det meget svært med at ”komme i gang” med anden mad end modermælk.
Vi havde Ulla på hjemmebesøg, da vores datter var 9 måneder.
Ulla foretog her dels nogle iagttagelser af vores datter i spisesituationer, og dels undersøgte hun hende mht. mundmotorisk formåen.
Dette var noget af en åbenbaring!
Hvor vores egen sundhedsplejerske ikke havde nogen idé om, hvad man kunne stille op, kom Ulla med et helt ”arsenal” af både overordnede betragtninger omkring, hvad problemet kunne handle om og ikke mindst med nogen helt konkrete måder, hvorpå vi kunne gøre vores datter tryg ved spisning.
Vi har efterfølgende talt i telefon med Ulla en enkelt gang og har planer om endnu en telefonkonsultation for at få afklaret, hvad vi yderligere kan gøre for at støtte den gode udvikling, vores datter er i.
Så selvom det koster penge at benytte sig af så kompetente fagpersoner som Ulla Lebahn er – vi har brugt Ulla i samlet ca. 9-10 timer – så har det været hver en krone værd, og mere til!
Der er gangske enkelt et ”før og efter” Ullas rådgivning 🙂
Eigil og Lene

“…Vi fik hjælp af Ulla via telefonen… og computeren…”

Vi kontaktede Ulla, fordi vores 3½ årige dreng ikke ville spise andet end toastbrød og lidt grøntsager. Vi havde prøvet snart alle metoder, og havde svært ved at være hårde og konsekvente i vores tilgang til hans spisevaner – sådan som vi havde læst og set i artikler og i tv-udsendelser. Tryk avler modtryk og til sidst handlede det slet ikke mere om madglæde men madangst!
Vi fik hjælp af Ulla via telefonen, hvor min mand og jeg begge sad med og med åben computer, så vi samtidig kunne modtage skriftlige vejledninger/ illustrationer af Ulla.
Via telefonsamtaler fik vi den vejledning, som lige netop fik vendt den onde cirkel for os. Det var nogle helt simple virkemidler og en helt anden tilgang, som har gjort, at vores dreng i dag tør spise lidt mere og i sit eget tempo. Og så synes han ovenikøbet, det er sjovt! Vi er gået fra at frygte at sætte os til bordet – til, at det nu er en daglig fornøjelse. Helt utroligt, og næsten ikke til at fatte, at der nogen gange skal så lidt til.

Menu