Jeg får tit spørgsmålet: Hvornår er et barn parat til at starte på fast føde?
Ofte er barnet mere sultent omkring 4 mdr., får tiltagende uro om natten og ligger måske konstant ved brystet – specielt om aftenen.
Det er der faktisk mange meninger om hvornår barnet er parat…
– Sundhedsstyrelsen vil gerne at man venter til 6 mdr. af hensyn til allergiforebyggelse
– Spiseudviklingsforskerne ytrer at det bedste “åbne vindue” for at synes godt om alle smagsindtryk er mellem 4 og 6 mdr, så spisning bør starte der
– Sundhedsplejerskerne følger normalt sundhedsstyrelsens anbefalinger, men opfordrer til tidlig start på mad, hvis barnet ikke virker mæt/tilfreds ved brystet/flasken
– De for tidligt fødte er der delte meninger om… nogle fagpersoner anbefaler at holde sig til den korrigerede alder, andre at man kan give ud fra den kronologiske alder, andre igen at man skal tage udgangspunkt i midt imellem…
Forvirret?? Det kan jeg godt forstå.
Jeg har en enkel og god anbefaling: Lad barnet vise dig det:-)
Barnet er parat når det …
– kigger efter forældrenes mad, når det ligger i deres arm/sidder på
skødet
– rækker ud efter maden
– smasker, når de ser maden blive puttet i munden
Barnet er nu bevidst om spisning, nysgerrig og parat til at lære mad at kende. For ordet PARAT skal forstås som parat til at begynde på madtilvænning – men ikke som parat til måltider.
Det er nemlig rigtigt vigtigt at have processen som hovedfokus (læring/tilvænning) og ikke produktet (mængden af indtaget mad)
HVIS barnet viser ovenstående tegn på at være parat, men endnu ikke er 4 mdr gammel, så vent til det er 4 mdr – af hensyn til mavetarmsystemets modning.
Når barnet starter på madtilvænning er det kun bittesmå smagsindtryk, der skal til i begyndelsen – netop for at tilgodese tilvænning – både i munden, på tungen og i hele mave/tarmsystemet. (lidt på spidsen af en finger eller spidsen af en lille blød ske)
Hvornår kan barnet indtage et regulært måltid?
Det tager lidt eller lidt længere tid – forskelligt fra barn til barn.
Det værste man kan gøre er at forcere udviklingen, presse på, give for meget i munden osv. Derved er der risiko for at man starter en uheldig udvikling, hvor barnet føler sig presset til at spise og samtidig ikke får lært, hvordan mad placeres, forarbejdes og synkes korrekt.
Barnet skal have ro og tid til at finde ud af hvad mad er for noget.
Det skal selv tage imod maden og selv flytte den videre/synke den.
Det er helt normalt at alt skubbes ud i starten. Munden er jo vant til suttebevægelsen, hvor tungen kører frem og tilbage. Lad bare maden sile ned af hagen og forstyr ikke med at samle op med skeen eller tørre af med kluden. Fjern kun maden, hvis det generer barnet eller er på vej til at komme i øjnene.
Når barnet er færdig med at spise, så løft det hen til håndvasken og brug en fugtet hånd eller en godt våd klud til at tørre af med – gerne mens barnet leger med vandet. legen med vandet flytter fokus fra det ubehagelige, der skal ske.
Eksempel
Lad mig give et eksempel med et hold tvillinger, der er født lidt for tidligt. De er 3½ mdr. gamle korrigeret og 5 mdr. kronologisk. De ligger meget ved brystet om aftenen og mor er ved at være slidt.
HVIS det kun er pigen, der viser tegn på at være parat, så er det kun hende, der startes med. Drengen må gerne sidde med ved måltidet og blive nysgerrig – så er det også let at se, hvornår han er parat.
Det er vigtigt at huske på, at han skal have lige så god tid til at vænne sig til mad i munden, når han starter, som hun fik. Det er nemlig yderst let at falde i med “automat-fodrings fælden”, når man har to, som skal have mad samtidig. Når først de begge har lært kunsten at spise, så vil forskellen udviskes.
Husk at børnene i starten mættes ved brystet/flasken og at maden i starten kun er “for sjov” – munden skal vænne sig til den faste føde, tungen skal finde ud af at håndtere maden og mavetarm systemet skal omstilles fra mælk til andre og fastere madvarer.
Hvis maden opstartes for tidligt og hvis fokus er på den mængde barnet indtager frem for på barnets tilvænning/læring, kan der let opstå problemer.
**********************************************************************************************************************************************
Pyh, det blev længere end jeg havde forventet!!… tusind tak for din opmærksomhed – hvis du holdt ved helt til enden:-)
**********************************************************************************************************************************************
Ovenstående er et eksempel på, hvad jeg kunne finde på at skrive om i mit kommende nyhedsbrev.
Har du lyst til at modtage mit nyhedsbrev fremover, så giv mig besked herom og jeg vil sende dig en indbydelse, når jeg er klar:-)
Denne gode bløde silikone ske er fra Birdhouse.dk og hedder Flexy spoon mini (shore 70)
Den paragraf i Serviceloven, der i nogle tilfælde giver adgang til rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier, har skiftet navn til § 11, stk. 7 (tidligere hed den § 11, stk 4)
Jeg har derfor opdateret min vejledning til forældre, der ønsker at ansøge kommunen om bevilling af rådgivning, undersøgelse og behandling af deres barns spiseproblemer.
I kan finde den nye vejledning her
29.06.14
Kære Ulla.
Jeg ved ikke om du kan huske os, men vi kan bestemt huske dig og den hjælp, vi fik sidste år både med hjemmebesøg og støtten under indlæggelsen på sygehuset. Jeg vil lige fortælle dig, hvordan det går med Simon her lidt over et år efter. Han er nu blevet 1 ½ år.
Simon er en glad og sprudlende dreng – med sin helt egen mening om tingene. Han har INGEN spiseproblemer længere. Nogle perioder æder han konstant, andre perioder spiser han mindre. Men vigtigst af alt, han styrer det selv. Han vil prøve alt mad, og spiser varieret. Han får nogle gange nogle ideer (gider ikke rugbrød i nogle uger), men så er det godt, at ideerne går i sig selv igen.
Han er stadig en tynd fis, men det går vi ikke op i, for der er fuld fart over feltet.
Hilsen
Christina Brill, Kolding
Børn med spiseproblemer har ofte problemer med mere end en sans.
Hvis kun en sans er påvirket, er det ikke smagssansen, som de fleste nok tror, men følesansen der er påvirket.
Kroppens har 8 sanser: Syn, hørelse, smag, lugt, berøring, lodlinje/ligevægt, muskel/led og den knapt så kendte: interoception=fornemmelse for hvad der sker i kroppens indre.
Når en eller flere sanser driller så meget, at det bliver svært eller umuligt at følge den gængse udvikling (som feks. at spise alderssvarende mad, spise sig mæt, spise fler-komponent mad) så taler man om at barnet har sanseintegrations problemer (eller sansemotoriske problemer)
Her ses en let tilgængelig og informativ lille video om hvad sanseintegration (SI) er
OBS. Videoen er på amerikansk – har desværre ikke kunnet finde en på dansk.
Prøv at forestille jer en verden, hvor alle voksne har indsigt i hvordan kroppen og sanserne fungerer – i den verden vil børn med sansemotoriske problemer blive forstået bedre og hjulpet til at fungere bedre – også med spisningen….:-)
vi kontaktede Ulla allerede da vores søn var 11-12 uger gammel, fordi han havde rigtigt svært ved at spise af sin flaske og var begyndt at afvise maden. Vi prøvede først at få hjælp igennem det offentlige system hvilket desværre fejlede da de nok mest mente at vi som forældre overdrev (han var bare en slank lille dreng). Efter et tlfmøde kunne Ulla hurtigt konstatere problemet og komme med nogle konkrete ting vi skulle gøre for at hjælpe vores søn. Hun var på besøg en enkel gang efterfølgende og kunne herved også konstatere at vores søn havde orale-motoriske problemer og over tid havde udviklet spisevægring. Ved at bruge Ullas råd kunne vi hurtigt se fremskridt og langsomt blev vores søn glad for sin flaske igen og tog på i vægt. I dag (10 mdr) er han stor fan af sin flaske og er en hel normalt dreng. Vi løb også i problemer da han skulle overgå fra grød til “familiemad” og her havde vi også et enkelt besøg af Ulla og nu 2 uger senere spiser vores søn (næsten) som alle børn i hans alder og han gør det med stor glæde. Vi kan varmt anbefale Ulla, vi tør ikke tænke på hvordan det var gået vores søn hvis vi ikke havde fået hjælp fra hende.
Natasa og Søren
Vi kan varmt anbefale at søge råd og vejledning hos Ulla Lebahn i forhold til børn, der har det vanskeligt med mad.
Vores datter på nu 17 måneder havde det meget svært med at ”komme i gang” med anden mad end modermælk.
Vi havde Ulla på hjemmebesøg, da vores datter var 9 måneder.
Ulla foretog her dels nogle iagttagelser af vores datter i spisesituationer, og dels undersøgte hun hende mht. mundmotorisk formåen.
Dette var noget af en åbenbaring!
Hvor vores egen sundhedsplejerske ikke havde nogen idé om, hvad man kunne stille op, kom Ulla med et helt ”arsenal” af både overordnede betragtninger omkring, hvad problemet kunne handle om og ikke mindst med nogen helt konkrete måder, hvorpå vi kunne gøre vores datter tryg ved spisning.
Vi har efterfølgende talt i telefon med Ulla en enkelt gang og har planer om endnu en telefonkonsultation for at få afklaret, hvad vi yderligere kan gøre for at støtte den gode udvikling, vores datter er i.
Så selvom det koster penge at benytte sig af så kompetente fagpersoner som Ulla Lebahn er – vi har brugt Ulla i samlet ca. 9-10 timer – så har det været hver en krone værd, og mere til!
Der er gangske enkelt et ”før og efter” Ullas rådgivning 🙂
Eigil og Lene
Vi kontaktede Ulla, fordi vores 3½ årige dreng ikke ville spise andet end toastbrød og lidt grøntsager. Vi havde prøvet snart alle metoder, og havde svært ved at være hårde og konsekvente i vores tilgang til hans spisevaner – sådan som vi havde læst og set i artikler og i tv-udsendelser. Tryk avler modtryk og til sidst handlede det slet ikke mere om madglæde men madangst!
Vi fik hjælp af Ulla via telefonen, hvor min mand og jeg begge sad med og med åben computer, så vi samtidig kunne modtage skriftlige vejledninger/ illustrationer af Ulla.
Via telefonsamtaler fik vi den vejledning, som lige netop fik vendt den onde cirkel for os. Det var nogle helt simple virkemidler og en helt anden tilgang, som har gjort, at vores dreng i dag tør spise lidt mere og i sit eget tempo. Og så synes han ovenikøbet, det er sjovt! Vi er gået fra at frygte at sætte os til bordet – til, at det nu er en daglig fornøjelse. Helt utroligt, og næsten ikke til at fatte, at der nogen gange skal så lidt til.
Hej
Jeg vil lige fortælle hvor lykkelige vil er for at ha snakket med Ulla.
Jeg har en signal stærk datter på 4,5 år som har en spiseforstyrrelse pga en svær start på livet, dårligt immunforsvar, mange indlæggelser…
Hun er et lille pus og blev og bliver fulgt tæt…
Vi troede vi havde prøvet ALT men lige lidt hjalp det, hun har længe været på ernæringsdrik, for ikke tabe sig.
Jeg opdagede Ulla og vi har kun snakket i telefon, men det hjælper. Ulla er super god til at forklare og komme med forslag..
Update nu er: jeg har en datter der spiser mad og opretholdersin vægt selv uden tilskud for første gang på mange år , hun smager på nye ting , nogle bliver spyttet ud andre slugt…
Men det er en ny verden …. Vi bruger meget at udnytte hendes tryghedmad … Så mine bedste anbefalinger går til Ulla , også selvom i ikke kan mødes i virkeligheden…
Mvh
Naja Jørgensen, Bornholm
