Nedenstående er en mail, jeg lige har skrevet til den journalist, der har lagt en artikel ud på nettet på BT.dk
Hvis i har læst den og har en mening om den (eller om det jeg har skrevet), så skriv meget gerne til mig. Jeg håber at kunne bruge kommentarerne som argumentation overfor journalisten, så emnet kan tages op bredt.
Jeg er fuldstændig enig i at langt de fleste børn vil kunne lære at spise (næsten) alt, samt at der hos langt de fleste familier er en stor sammenhæng imellem måden maden tilbydes på og den måde barnet tager imod nye smagsindtryk på.
MEN – Jeg er også ergoterapeut med STOR erfaring i at hjælpe kræsne børn og børn med sansemotoriske spiseproblemer til bedre spisning.
Disse børn er IKKE kræsne med vilje! Og de, der har det allersværest vælger mad helt fra, hvis det de får tilbudt ikke er noget, de tror, de kan indtage. Det er deres sanser, der påvirker dem i negativ grad – og på en så voldsom måde, at de kommer i kæmp eller flygt reaktion på madvarer, som os, der spiser normalt slet ikke kan forstå.
Når i sender en artikel ud med den overskrift, så gør det virkelig ondt på de forældre, der har et barn med sansemotoriske spiseproblemer i svær grad.
Disse forældre er på ingen måde skyld i at deres barn er kræsent. Eller rettere: de er ikke ÅRSAG til at barnet er kræsent, for den oprindelige årsag ligger i det sensoriske input i munden og den reaktion som kroppens sanser kommer med på baggrund af sanseoplevelsen.
Hvis reaktionen er kraftig (læs negativ) og barnet vægrer sig, så vil forældrene på alle mulige måder alligevel forsøge at få barnet til at spise – og i deres iver kan forældrene godt komme til at skubbe til læsset – i en negativ retning. Ofte indføres forskellige kompensationer for at få barnet til at spise (belønning, straf, afledning osv) Det kan være forskelligt, hvad man forsøger sig med – alt efter familie dynamik, erfaringer fra egen barndom, personlighedstyper m.m.
Jeg bruger al min tid på at hjælpe disse familier og vil gerne være talerør for dem, så man i Danmark får en bedre forståelse for de børn og de familier, det drejer sig om. De lider nemlig meget under mytedannelser og forudfattede meninger.
Det er faktisk på baggrund af reaktioner fra forældre i forbindelse med denne artikel, at jeg skriver til jer.
Forældrene reagerer kraftigt på overskriften – de får endnu et slag over nakken, for overskriften er en forenkling af indholdet.
Længere nede står der nemlig næsten alle… Forældre til de børn, der er en af dem der ikke spiser alt, bliver virkelig hårdt ramt af sådan en overskrift. De har forsøgt ALT og leder med lys og lygte efter nogen, der kan hjælpe dem! Og dem er der desværre ikke rigtigt nogen af i Danmark. Det er en af grundene til at jeg har landsfunktion – og har MEGET travlt med både at behandle, oplyse, supervisere og undervise.
Jeg vil meget gerne stille mig til rådighed for en offentlig debat om dette område.
Jeg er forresten lige blevet kontaktet af folkene bag “smag for livet” satsningen, som trygfonden financierer. Jeg skal i den anledning til Københavns universitet og interviewes d.3.12.
Jeg anbefaler ofte babytegn forældre til små børn, der er frustrerede over at de ikke kan udtrykke sig, så forældrene forstår det. Det er et generelt problem – ikke kun i forhold til mad, men kan selvfølgelig også have indflydelse på kommunikationen omkring mad og drikke.
Mange tror, at babytegn kun bruges til børn, der er sprogforsinkede eller udviklingshæmmede i en eller anden form.
Men det er en rigtig god måde at kunne kommunikere med sit barn på – allerede fra det er 6 mdr gammelt.
(Man kan naturligvis også starte på det senere)
Mange tror, at man ved at bruge babytegn forsinker det talte sprog, men det er nærmere modsat.
På youtube findes rigtigt mange søde baby/tumlinge videoer med babytegn.
Her er en video fra en institution, der anvender babytegn (fra 2010, men stadig relevant:-))
Nogle gange får jeg spørgsmålet “Har det overhovedet nogen virkning at få voksen-vejledning hos dig?”
(Dvs. forældrene får vejledning via telefon eller skype (eller på klinikken, hvis de vælger at køre til Kolding) – Forud for vejledningen har jeg som regel modtaget et udfyldt detaljeret spørgeskema, samt har set en videooptagelse)
I nedenstående tilfælde var det en lokal familie, der havde valgt at deres søn slet ikke skulle vide, at de fik hjælp hos mig.
De havde ikke optaget video eller svaret på spørgeskema.
“Min mand og jeg opsøgte i foråret 2015 Ulla Lebahn for at få hjælp til at tackle vores 8 årige drengs spiseproblemer. Vi havde fem forældre konsultationer hos Ulla (5 timer i alt)
Siden fødslen har vores dreng haft problemer med mad, og han blev fuld-ammet til han var 10 måneder gammel. Derefter forsøgte vi at få ham til at spise, hvilket resulterede i en ulykkelig og rasende dreng, der smed stort set al mad på gulvet, hvis han da ikke var så heldig at ramme væggen.
Først da han var 2 1/2 år opdagede en kvik læge, at han havde meget store mandler. De blev fjernet – og væk var den evige forkølelse, de søvnlæse nætter og det, der hele tiden havde blokeret for at maden kunne komme igennem halsen. Den første dag åd han 6 nutella madder og 2 pandekager – Vi var målløse!
Desværre havde ”maden som fjende” sat sig fast i vores søns bevidsthed og vi har, indtil vi mødte Ulla, haft utallige konflikter omkring mad. Vores søn var sulten, men kunne ikke få sig selv til at spise. Han har aldrig været undervægtig eller på anden måde været udfordret på sin sundhed, så noget må han jo have indtaget, men mad har i alle årene – ved hvert eneste måltid! – været en pinsel for os alle.
Vi har aldrig fortalt vores søn, at Ulla har hjulpet os. Han var slet ikke med til konsultationerne, hvorfor Ulla måtte ty til vores beskrivelser og nogle spørgeskemaer for at forstå ham. Det gjorde hun rigtig godt!
Vi har nu INGEN konflikter omkring mad, og han har tilmed smagt på flere nye ting i løbet af sommeren.
Vi takler simpelthen tingene anderledes, og kommunikerer helt anderledes omkring mad. Der er ingen tvivl om, at han har haft det utrolig svært med mad og stadig ville have det, hvis ikke vi havde fået hjælp. Men der er slet ingen grund til, at han skal have det sådan – det har vi nu fundet ud af.
Vores familie er blevet langt mere harmonisk og vi kan endelig begynde at nyde at sætte os til bords:-)
Vi er dybt taknemmelige for at vi har fået den hjælp, der har betydet så meget.
Kærlig hilsen
Nina
(fra Kolding)
Min mand og jeg opsøgte i foråret 2015 Ulla Lebahn for at få hjælp til at tackle vores 8 årige drengs spiseproblemer. Vi havde fem forældre konsultationer hos Ulla (5 timer i alt)
Siden fødslen har vores dreng haft problemer med mad, og han blev fuld-ammet til han var 10 måneder gammel. Derefter forsøgte vi at få ham til at spise, hvilket resulterede i en ulykkelig og rasende dreng, der smed stort set al mad på gulvet, hvis han da ikke var så heldig at ramme væggen.
Først da han var 2 1/2 år opdagede en kvik læge, at han havde meget store mandler. De blev fjernet – og væk var den evige forkølelse, de søvnlæse nætter og det, der hele tiden havde blokeret for at maden kunne komme igennem halsen. Den første dag åd han 6 nutella madder og 2 pandekager – Vi var målløse!
Desværre havde ”maden som fjende” sat sig fast i vores søns bevidsthed og vi har, indtil vi mødte Ulla, haft utallige konflikter omkring mad. Vores søn var sulten, men kunne ikke få sig selv til at spise. Han har aldrig været undervægtig eller på anden måde været udfordret på sin sundhed, så noget må han jo have indtaget, men mad har i alle årene – ved hvert eneste måltid! – været en pinsel for os alle.
Vi har aldrig fortalt vores søn, at Ulla har hjulpet os. Han var slet ikke med til konsultationerne, hvorfor Ulla måtte ty til vores beskrivelser og nogle spørgeskemaer for at forstå ham. Det gjorde hun rigtig godt!
Vi har nu INGEN konflikter omkring mad, og han har tilmed smagt på flere nye ting i løbet af sommeren.
Vi tackler simpelthen tingene anderledes, og kommunikerer helt anderledes omkring mad. Der er ingen tvivl om, at han har haft det utrolig svært med mad og stadig ville have det, hvis ikke vi havde fået hjælp. Men der er slet ingen grund til, at han skal have det sådan – det har vi nu fundet ud af.
Vores familie er blevet langt mere harmonisk og vi kan endelig begynde at nyde at sætte os til bords.
Vi er dybt taknemmelige for at vi har fået den hjælp, der har betydet så meget.
Kærlig hilsen
Nina
(fra Kolding)
Vores søn Simon på 5 år fik et stykke knækbrød galt i halsen. Han fik heldigvis sunket det, men det udløste kort efter et spiseproblem og nogle meget frustrerende uger hjemme hos os. Simon var ikke sig selv, han tabte sig og alt gik op i mad, vi lokkede og forhandlede med alt fra is til fætter BR for at få noget mad i Simon. Han udtrykte, at han ikke turde spise.
Lægen var med på råd hele vejen og Simon var på hospitalet (som heldigvis nøjedes med røngten billede). Lægerne og vi var overbeviste om at det var psykisk og de hældede til indlæggelse på børneafdelingen, hvis Simon ikke begyndte at spise….vi begyndte at lede på nettet. En super god kollega gjorde det samme og fandt frem til Ulla, idet hun faldt over ”spiseproblemer hos raske børn”.
Vi skrev vores historie til Ulla og dagen efter lå der svar om at vi kunne ringe hende op. Vi talte med hende ½ time og da hun sagde ”Jeg har behandlet mange børn som Simon” og fortalte os 0, hvad vi skulle gøre her og nu…..vidste vi bare, at vi var havnet det helt rigtige sted. Da Ulla sagde ”Simon skal have blød mad, det han vil ha’ og der skal være frit valg på alle hylder” var vi klar på at gi’ ham det, for vi havde jo prøvet alt andet. Indrømmet :o) Vi tænkte ”så ta’r vi kampen væk fra det usunde mad bagefter”
Vi gik straks i gang med at følge Ullas råd og allerede dagen efter var der fremskridt og herfra går det bare støt og roligt fremad. En telefonsamtale, noget mail korrespondance og en skype time og vi var på rette spor. Fordi Ulla hurtigt var i stand til at give os nogle meget konkrete råd og værktøjer, som vi oplevede virkede med det samme.
Hun var god til at gøre det enkelt og brugbart og vende det umiddelbart forkerte (i vores bevidsthed og ikke mindst opdragelse) til det helt naturlige at gøre. Hendes efterfølgende forklaring over skype gav os en større forståelse og kobling til Simons sensitive træk.
Efter blot 2 måneder er Simon tilbage på sit fundament og tilbage til det mad, han plejer at spise – helt efter eget valg er knækbrød også valgt til igen. Kun 1 af de usunde madvarer han opdagede i forløbet er han ikke helt klar til at give slip på.
At Simon er en sensitiv dreng har vi vidst og taklet fint, siden han var 1 år.
Vi ved i dag, at Simons sensitivitet var årsagen til, at han reagerede på oplevelsen med et spiseproblem. Vi ved også at jo mere vi tog over, pressede, bestemte og fik ham undersøgt, jo mere trak han sig og meldte pas. Men det var til gengæld også hans sensitivitet og Ullas fantastiske, hurtige og kompetente hjælp, der gjorde at vi så hurtigt oplevede fremskridt.
Vi er meget taknemmelige for, at der findes så dedikerede og kompetente personer som Ulla og for at vi fandt frem til hende.
Louise & Per, Kalundborg
Inden for den sidste uge har jeg været på 2 hjemmebesøg hos børn, hvor hovedårsagen til spiseproblemerne er sanseintegrations problemer i kombination med (og måske på baggrund af) traumatisering.
For det ene barns vedkommende er det en tidlig traumatisering (oplevelser som spædt adoptivbarn).
For det andet barns vedkommende er det en nylig traumatisering (fik noget galt i halsen og turde derefter ikke spise).
For adoptivbarnets vedkommende er traumerne bundet så meget ned i sanserne, at jeg har anbefalet SE behandling hos en terapeut med børneerfaring samtidig med rådgivning og vejledning hos mig.
Heldigvis var der en SE terapeut lige i nærheden:-)
For barnet med oplevelsen af at have fået noget galt i halsen var det tilsyneladende nok for forældrene at få vejledning pr. telefon for at bevirke en hurtig og markant forbedring – for han er igen begyndt at indtage fast føde – dog endnu ikke af en sværhedsgrad, som han plejer – men godt på vej:-)
Hvis i har lyst, kan i her læse den spændende blog om traumatisering og sanseintegration, som fik mig til at dele mine oplevelser med jer.
Jeg får tit spørgsmålet: Hvornår er et barn parat til at starte på fast føde?
Ofte er barnet mere sultent omkring 4 mdr., får tiltagende uro om natten og ligger måske konstant ved brystet – specielt om aftenen.
Det er der faktisk mange meninger om hvornår barnet er parat…
– Sundhedsstyrelsen vil gerne at man venter til 6 mdr. af hensyn til allergiforebyggelse
– Spiseudviklingsforskerne ytrer at det bedste “åbne vindue” for at synes godt om alle smagsindtryk er mellem 4 og 6 mdr, så spisning bør starte der
– Sundhedsplejerskerne følger normalt sundhedsstyrelsens anbefalinger, men opfordrer til tidlig start på mad, hvis barnet ikke virker mæt/tilfreds ved brystet/flasken
– De for tidligt fødte er der delte meninger om… nogle fagpersoner anbefaler at holde sig til den korrigerede alder, andre at man kan give ud fra den kronologiske alder, andre igen at man skal tage udgangspunkt i midt imellem…
Forvirret?? Det kan jeg godt forstå.
Jeg har en enkel og god anbefaling: Lad barnet vise dig det:-)
Barnet er parat når det …
– kigger efter forældrenes mad, når det ligger i deres arm/sidder på
skødet
– rækker ud efter maden
– smasker, når de ser maden blive puttet i munden
Barnet er nu bevidst om spisning, nysgerrig og parat til at lære mad at kende. For ordet PARAT skal forstås som parat til at begynde på madtilvænning – men ikke som parat til måltider.
Det er nemlig rigtigt vigtigt at have processen som hovedfokus (læring/tilvænning) og ikke produktet (mængden af indtaget mad)
HVIS barnet viser ovenstående tegn på at være parat, men endnu ikke er 4 mdr gammel, så vent til det er 4 mdr – af hensyn til mavetarmsystemets modning.
Når barnet starter på madtilvænning er det kun bittesmå smagsindtryk, der skal til i begyndelsen – netop for at tilgodese tilvænning – både i munden, på tungen og i hele mave/tarmsystemet. (lidt på spidsen af en finger eller spidsen af en lille blød ske)
Hvornår kan barnet indtage et regulært måltid?
Det tager lidt eller lidt længere tid – forskelligt fra barn til barn.
Det værste man kan gøre er at forcere udviklingen, presse på, give for meget i munden osv. Derved er der risiko for at man starter en uheldig udvikling, hvor barnet føler sig presset til at spise og samtidig ikke får lært, hvordan mad placeres, forarbejdes og synkes korrekt.
Barnet skal have ro og tid til at finde ud af hvad mad er for noget.
Det skal selv tage imod maden og selv flytte den videre/synke den.
Det er helt normalt at alt skubbes ud i starten. Munden er jo vant til suttebevægelsen, hvor tungen kører frem og tilbage. Lad bare maden sile ned af hagen og forstyr ikke med at samle op med skeen eller tørre af med kluden. Fjern kun maden, hvis det generer barnet eller er på vej til at komme i øjnene.
Når barnet er færdig med at spise, så løft det hen til håndvasken og brug en fugtet hånd eller en godt våd klud til at tørre af med – gerne mens barnet leger med vandet. legen med vandet flytter fokus fra det ubehagelige, der skal ske.
Eksempel
Lad mig give et eksempel med et hold tvillinger, der er født lidt for tidligt. De er 3½ mdr. gamle korrigeret og 5 mdr. kronologisk. De ligger meget ved brystet om aftenen og mor er ved at være slidt.
HVIS det kun er pigen, der viser tegn på at være parat, så er det kun hende, der startes med. Drengen må gerne sidde med ved måltidet og blive nysgerrig – så er det også let at se, hvornår han er parat.
Det er vigtigt at huske på, at han skal have lige så god tid til at vænne sig til mad i munden, når han starter, som hun fik. Det er nemlig yderst let at falde i med “automat-fodrings fælden”, når man har to, som skal have mad samtidig. Når først de begge har lært kunsten at spise, så vil forskellen udviskes.
Husk at børnene i starten mættes ved brystet/flasken og at maden i starten kun er “for sjov” – munden skal vænne sig til den faste føde, tungen skal finde ud af at håndtere maden og mavetarm systemet skal omstilles fra mælk til andre og fastere madvarer.
Hvis maden opstartes for tidligt og hvis fokus er på den mængde barnet indtager frem for på barnets tilvænning/læring, kan der let opstå problemer.
Pyh, det blev længere end jeg havde forventet!!… tusind tak for din opmærksomhed – hvis du holdt ved helt til enden:-)
**********************************************************************************************************************************************
Ovenstående er et eksempel på, hvad jeg kunne finde på at skrive om i mit kommende nyhedsbrev.
Har du lyst til at modtage mit nyhedsbrev fremover, så giv mig besked herom og jeg vil sende dig en indbydelse, når jeg er klar:-)
Denne gode bløde silikone ske er fra Birdhouse.dk og hedder Flexy spoon mini (shore 70)
Den paragraf i Serviceloven, der i nogle tilfælde giver adgang til rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier, har skiftet navn til § 11, stk. 7 (tidligere hed den § 11, stk 4)
Jeg har derfor opdateret min vejledning til forældre, der ønsker at ansøge kommunen om bevilling af rådgivning, undersøgelse og behandling af deres barns spiseproblemer.
