Jeg har lige lyttet til dette interwiev, som SE traumeterapeut kollega Ayna Pedersen har foreslået mig.
Det er langt (1 time og 40 min), men absolut værd at bruge tid på, hvis man vil vide noget mere om hvad det er der er på spil, når man tidligt i livet påvirkes så negativ, at ens krop og nervesystem ikke kan håndtere det (Der kan være mange forskellige årsager)

God video, der for en gang skyld IKKE handler om stramt tungebånd, men om følgevirkninger af mundånding på baggrund af hævede polypper bagerst i næsehulerne.

TMJ: Tempero-Mandibular-Joint er på dansk kæbeleddet (det der kan ses i cirklen)

Den amerikanske ekpert Dr. Ghaheri m.fl. har i 2016 lavet et studie om effekten af løsning af stramme tungebånd og læbebånd hos 237 mor/barn dyader.
“Breastfeeding Improvement Following Tongue-Tie and Lip-Tie
Release: A Prospective Cohort Study”

I kan læse om stueiet her:
https://static1.squarespace.com/static/52ee7826e4b07fbe8885e2ab/t/57e8ca2ff7e0ab5e258a2910/1474873905104/Ghaheri.pdf

Video “Traumer i hjernen”

(varighed 3 min 45 sekunder)

En overraskende stor del af de børn og unge, som jeg arbejder med i forbindelse med deres spiseproblemer, har været udsat for traumatiske oplevelser. Årsagerne kan være mange. Det er ikke traumets størrelse/alvorlighed, der er afgørende for om barnet bliver traumatiseret. Det er kroppens opfattelse af traumet, der er afgørende og jo mindre et barn er, jo lettere har det ved at blive traumatiseret (det kan ikke forsvare sig)

De traumatiske oplevelser påvirker barnets nervesystem. Det kan ende med at være i et kronisk forhøjet alarmberedskab.

Når nervesystemet er i alarmberedskab er sanserne mere påvirkelige for sanseindtryk.

Det kan f.eks gøre det overvældende eller umuligt at spise den mad, som resten af familien spiser med velbehag. (kun få udvalgte fødevarer kan spises – og måske endda kun under særlige forhold)

 Jeg er lige nu i gang med at supplere min “værktøjskasse” med endnu en uddannelse som traumeterapeut. (Somatic Experiencing practitioner) Derved vil jeg bedre kunne hjælpe de børn og voksne, som har haft traumatiserende oplevelser som en af årsagerne til deres spiseproblemer.
En god bog at læse, hvis du kender børn, som har været udsat for traumer:
“Traumer set med barnets øjne” skrevet af Peter Levins (grundlægger af SE terapien) og Maggie Kline
 

Temperament kan være et udtryk for overreagerede sansesystemer. Så måske er dit barn ikke bare “signalstærk” eller en hidsigprop?
Man kan også have overreagerende sansesystemer, selv om man ikke udviser stort temperament – man kan bla. være det alene af den grund, at man er født en del for tidligt.
Det kan vise sig som nedsmeltninger, afvisninger, tilbagetrækning, apati m.m og OGSÅ som mindsket lyst til at spise, kræsenhed m.m.

Overreagerende sansesystemer kan komme på baggrund af mange forskellige årsager.
Ergo- og fysioterapeuter arbejder traditionelt meget med sensoriske profiler, sensoriske diæter, børste metoden (wilbarger) m.m.

Men måske vi også skal kigge på sansesystemerne i forhold til traumatisering?!

SE terapi (somatic Experience) kan også behandle overreagerede sansesystemer – uden at kende årsagen, for det er kroppens “her og nu” reaktioner, der arbejdes med.

SE terapi kaldes på dansk for chok – traumeterapi, men det behøver ikke at være større uheld eller chok der ligger til grund. Det kan også være hverdags overbelastninger, der sætter sig i kroppen (som at være en colaflaske, der har været tabt – med voldsomt gang i boblerne indeni, men ingen kan se det udenpå – før man linder på skruelåget)
Reaktionerne hos personen der har overbelastede sansesystemer er ofte udadreagerende – men kan også være indadreagerende.

Hvis i er nysgerrige efter at vide mere, kan i f.eks. læse “traumer set med barnets øjne” af maggie kline og Peter levine.
En hjemmeside med gode forklaringer finder i her:  www.better-flow.dk.
Listen over SE terapeuter finder i her:  www.seforeningen.dk

PS. Jeg har lige meldt mig til første del af uddannelsen – efter at have været på to børnekurser med Maggie Kline.

Nogle gange kommer den positive forandring ganske hurtigt:-)

I foregårs var jeg på hjemmebesøg hos en familie med 2 børn. Jeg skulle tage mig af lillesøster på 7½ mdr, der ikke rigtigt kunne komme i gang med skemad og som var begyndt at spise mere og mere hos mor om natten. Familien havde forud for hjemmebesøget svaret på spørgeskema og madskema og sendt mig 2 små videoer, som jeg kunne forberede mig ud fra.

Undervejs i hjemmebesøget kom vi også til at snakke om den småtspisende storebror på 4 år. (han var hos bedsteforældrene, så jeg så ham slet ikke…) Jeg gav vejledning i forhold til begge børn. Jeg forlod familien efter 3 timer og 40 minutter.

Denne mail kom til mig i går:
”Mange tak for i går og dine mange gode råd. Det var virkelig lærerigt og inspirerende. Til info så gik vores aftenmåltid (med såvel lillesøster som storebror) rigtig godt i dag. Storebror fungerede særligt godt med ejerskabet over sin egen tallerken.
Venlig hilsen Jens”

Efter al sandsynlighed vil denne familie have fået nok vejledning til at kunne komme videre selv. Måske har de behov for en enkelt eller 2 vejledninger pr. telefon/skype.

Tænk at kunne gøre så stor en forskel på så kort tid … Jeg behøver vel ikke at fortælle, at jeg ELSKER mit arbejde:-)

 

3Der er mange, der har spurgt mig om, hvilken adfærd børn har, når de har sansemotoriske spiseproblemer. Jeg har derfor lavet en række udsagn, der kendetegner disse børn. Listen er ikke prioriteret eller fuldendt. Børn behøver ikke at have alle problemer for at have et sansemotorisk spiseproblem. Selv om børn har nogle af følgende slags adfærd, behøver de ikke at have et sansemotorisk spiseproblem – der kan selvfølgelig være andre årsager – en af dem kunne være pædagogisk;o)

MEN – kan du genkende flere/mange af nedenstående udsagn OG er du bekymret for dit barns spisning, så kunne det være en ide at tage kontakt til mig, så vi i fællesskab kan finde ud af om der er noget at bekymre sig om eller ikke.

Typisk adfærd hos børn, som har sansemotoriske spiseproblemer

  • spiser ikke nok
  • spiser ikke varieret nok
  • i sjældne tilfælde intet spiser (ender med indlæggelse og skal måske sondeernæres)
  • åbner ikke munden for skeen, når madet
  • spiser bedst under afledning (tv/video, tablet/spil, legetøj, sang, historie, under leg, på tur i klapvognen, på bagsædet i bilen)
  • kun spiser efter opfordring eller under pres (nøde, lokke, belønne etc.)
  • siger ”det kan jeg ikke lide!” på tre meters afstand
  • er mere ukoncentreret ved måltidet end jævnaldrende
  • vil ikke til bords, når der bliver kaldt
  • er måltidsflygtige under måltidet
  • sidder mere uroligt ved bordet end jævnaldrende
  • forlader bordet flere gange under måltidet
  • snakker i stedet for at spise
  • sutter maden af skeen
  • holder maden forrest i munden (frem for ved kindtænderne)
  • har svært ved at lukke munden under tygning
  • tygger mange flere gange end relevant for fødeemnet eller tygger færre gange/forsluger sig
  • spiser mini mundfulde eller propper munden alt for fuld
  • spytter mad ud igen frem for at synke den
  • bruger væske til at skylle maden ned med
  • piller ved maden eller leger med den, frem for at spise den
  • skubber maden væk eller på gulvet (ud over den korte periode, hvor det er en del af udviklingen)
  • viser ikke tegn på sult, men kun på tørst (eller ingen af delene)
  • stiller særlige krav til madens beskaffenhed (f.eks. bestemte mærker eller bestemt tilberedningsmåde eller udskæring)
  • spiser bedst/mest om natten (bryst/flaske måltider)
  • spiser helst/kun i søvne (bryst/flaske måltider)
  • udelukker hele fødevaregrupper
  • spiser kun bestemte konsistenser (simple)
  • reagerer meget kraftigt, hvis fremmed mad lægges ved siden af kendt mad på tallerkenen
  • går hellere sulten i seng end at spise det der tilbydes (hvis intet på bordet er noget af barnets sikkerhedsmad)
  • spiser ikke mad med blandet konsistens (f.eks. yoghurt m. frugtstykker, spaghetti m. kødsauce, pizza)
  • får udløst brækrefleks ved det mindste
  • kaster op eller gylper meget – uden at være syge
  • har det svært med tandbørstning

Du kan skrive til mig ved at bruge denne kontaktformular: www.lebahn.dk/kontakt – og jeg skriver tilbage med en tid, hvor du kan ringe til mig. 1. samtale er altid gratis og helt uforpligtende.

Menu
Cookiepolitik | Privatlivs- og oplysningspligtpolitik