Da vores dreng var 5 uger gammel, besøgte vi Ulla i klinikken i Kolding første gang. 
Han havde i sit korte liv allerede fået klippet sit tungebånd to gange, og amningen var en videnskab og utrolig udfordrende! Jeg havde ammet hans storebror i 2,5 år uden problemer, men havde kæmpet for at få det til at fungere bare nogenlunde denne gang.
Han sov meget lidt og kun på mig. Han var ikke grædende, men urolig og tydeligt utilpas og generet af refluks. Jeg selv sov max 4 timer i døgnet – afbrudt og med et barn på maven. Jeg kunne næsten ikke hænge sammen.

I klinikken mødte jeg for første gang en person, der virkelig forstod problemet og som havde konkrete redskaber til at hjælpe os.
Ulla vejledte os i behandling af tungebånd og sendte os senere til Holland til et tredje klip. Hun gav mig troen tilbage på mig selv, og at det, jeg så, var rigtigt. Samtidig behandlede hun mig med traumeterapi, og bagefter kunne jeg for første gang – i min tid som mor til to – mærke mig selv!
Jeg havde undertrykt mig selv og mine egne behov så meget, at jeg selvfølgelig godt vidste med min forstand, at jeg var bekymret og træt, men først bagefter fandt jeg ud af, at jeg slet ikke kunne mærke det.

Efter en session hos Ulla blev jeg ustyrligt sulten og træt, og kunne pludselig sætte ord på ting, jeg havde brug for. Det er altafgørende, når man er så presset, som jeg var.
Samtidig hjalp traumeterapien mig til at genvinde troen på, at alt ville ende godt igen. Der har ikke været noget quickfix til at løse problemerne, men Ullas råd, vejledning og traumeterapi har været en kæmpe hjælp. Vores dreng er nu 4 måneder og sover langt bedre, vokser, trives og fuldammes fortsat.

Mor til dreng på 4 mdr.

I Danmark er strukturen for tandlæger meget anderledes end f.eks. USA, hvor tandlæge Steven Lin er en af de førende, idet han tænker hele kroppen ind i forhold til tænder, tandstilling og trivsel. (Her kan du læse en af hans artikler om nyfødtes kraniestrukturs betydning for tandstilling)

I Danmark er barnet tilknyttet den kommunale skoletandpleje, indtil det bliver 18 år. Tandplejen fokuserer primært på tænder og tandstilling – ikke på hovedform, tungebånd, læbebånd, kindbånd, vejrtrækning, nakke, kraniekant, kropsstilling, polypper, mandler, fordøjelse, psykisk velbefindende m.m.

Jeg ville sådan ønske, at de danske skoletandplejeklinikker – ja hele det danske tandlæge system ville tage nogle af de nye behandlingsmetoder og tanker ind, for så er jeg overbevist om at færre børn ville have behov for tandretning (ganespreder, bøjle, nakketræk m.m.) og færre voksne ville have behov for kæbekirurgi.

Jeg har selv i 2018 taget efteruddannelse som OMFT behandler (Oro MyoFunctional Therapy) og har dermed fået større indsigt i og behandlingsmetoder til at hjælpe både børn og voksne. OMFT bryder med den traditionelle tandpleje tankegang, hvor man venter med at gøre noget ift. tænder og tandsæt til der er et blivende tandsæt – typisk 10-12 års alderen.
Ved OMFT begynder træningen i en langt tidligere alder (4-6 år) og er rettet mod mundens og tungens samlede funktion, hvor  barnet arbejder aktivt med øvelser, frem for den måde, det typisk sker på i tandplejen, hvor det primært er en passiv behandling, som fokuserer på tænder og tandstilling.
Hvis man sætter ind tidligt og arbejder med mundfunktionen aktivt, vil mange af børnene kunne udvikle normalt tandsæt/mundfunktion:

  • tungen hviler altid i ganen (rører ganeloftet med hele “bladet” og tungespidsen ligger på tandkødet lige over fortænderne for oven “pletten”)
  • ved synk sætter tungen fra på pletten og klemmer væske og mad bagud til svælget – uden at der kommer luft med eller at maden kommer ned på et forkert tidspunkt
  • der er afslappet vejrtrækning gennem næsen
  • kæbe og nakke er afslappet
  • tænderne er i balance – dvs. at kinder og læber udefra er stærke nok til at holde tænderne inde og tungen indefra fylder mundhulen og holder dermed tænderne ude. Derved former tænderne sig, så overtænderne sidder normalt – en smule ud over undertænderne og der er hverken overbid, underbid, kryds/saksebid eller dybdebid ift. undertænderne)

I de tilfælde, hvor der er problemer med bid/tandstilling m.m. trods effektivt gennemført OMFT behandling, skal der naturligvis tilbydes bøjlebehandling/kæbekirurgi som man også gør i dag. Jeg vil dog vove den påstand, at antallet af disse vil være væsentligt mindre, hvis man i den kommunale tandpleje tager den funktionelle træning og tankegang (OMFT) med ind i den traditionelle tandbehandling og starter ud med træningen så snart barnet kan samarbejde om øvelserne. (typisk 4-6 års alderen)

DERTIL vil jeg lige nævne, at der som det allerførste efter barnets fødsel bør kigges på funktionalitet og struktur – altså om der er spændinger eller låsninger i krop/nakke/kæbe og om der er strukturelle stramninger, der hindrer normal mund/tungefunktion – stramt tungebånd, stramt læbebånd, stramme kindbånd, submucøs spalte (meget sjældent forekommende)
I dag er der heldigvis fokus på dette blandt mange af sundhedsplejerskerne – MEN de har problemer med at kunne give den optimale hjælp og vejledning, idet der ikke er mange læger, børnelæger, ØNHlæger eller tandlæger i landet, der arbejder med den nye funktionelle tankegang og metode.
Heldigvis er der flere indenfor det privatpraktiserende behandlersystem, der har fået øjnene op for de nye metoder.
Nogle kiropraktorer, osteopater, kraniosakralterapeuter er klar til at hjælpe – men desværre ikke alle, så det er vigtigt at spørge sig for, så man finder den rette. Nogle af dem står på en behandlerliste, som du kan finde her.

Det glæder mig derfor meget, at der lige nu pågår arbejde med at udarbejde en national klinisk retningslinje vedr. stramt tungebånd (denne 1. retningslinje handler kun om 0-4 mdr. babyer, født til tiden af rask mor)
Den er færdig næste år og er forhåbentligt kun den første i en række af retningslinjer, så også præmature og ældre børn kommer med.
Har du brug for at få en funktionel vurdering af dit eller dit barns tungebånd, så kan du finde behandlere her.

Har du hængt på helt hertil, så kan jeg fortælle, at der stadig er 7 ledige pladser på OMFT kurset, der afholdes i Billund d. 26.-28.8. Der er endnu ingen fra tandplejen i Danmark, der har meldt sig på kurset og der er tilmeldingsfrist d. 16.8… så hvis du gerne vil have nogen med fra din kommune, så hjælp os med at kontakte dem og giv informationen videre.

PS
Steven Lin er ud over at være tandlæge også uddannet OMFT behandler (oro myofunctional therapist) og dermed pioner på området, så det er altstå ikke alle tandlæger i USA, der praktiserer som han gør…

Jeg har længe fulgt tandlæge Steven Lin. Han er meget optaget af vejrtrækning – og jo mere jeg læser om det, jo mere interesseret bliver jeg – både fagligt og personligt.

Udover det helt åbenlyse: at vejrtrækning giver os livgivende ilt til krop og hjerne, så giver optimal vejrtrækning ro i dit nervesystem. Det øger din hjernes ydeevne ved at skabe et bedre flow i cerebrospinalvæsken (den væske, der omgiver hjernen og rygmarven), giver bedre søvn og meget meget mere.

Her er et link til hans hjemmeside – mon ikke du ender med at klikke dig videre rundt i hans univers….
God fornøjelse!

Dette link er til jer, der i bedste mening kommer at minimere andres traumatiske følelser/oplevelser.

Artiklen omhandler dybt traumatiserende oplevelser, men jeg tillader mig at drage parallelle til mindre oplevelser , som for en i forvejet stresset hjerne også kan ramme dybt og påvirke det autuonome nervesystem i negativ retning.

Jeg vælger at forklare det ud fra mit speciale – børn, der har fobisk adfærd overfor mad (eller bare er mega kræsne) Men hvis i er lidt kreative, kan i bruge tankegangen på alle andre aspekter i livet;o)

Hvis en forælder udbryder “Slap nu af og spis din frikadelle!!”, når barnet nægter at smage, eller reagerer med en stor/negativ reaktion på et mikroskopisk stykke hakket løg, der pludselig dukkede frem indeni. Det kunne også være: “Du kan da bare fjerne det lille stykke og så spise videre” hvor barnet har en irrationel farereaktion ved synet af det lille stykke løg.
Jeg bruger udtrykket “Irrationel” fordi man jo faktuelt ikke dør af at spise et stykke løg i en frikadelle, men barnets autonome nervesystems alarmcenter har opfattet løget som farligt og sætter derfor barnets krop i højeste alarmberedskab.

Hvis man som forælder forsøger at overbevise barnet om, at det er noget pjat eller en overreaktion eller ligefrem skælder det ud og forlanger at det skal spise, mister barnet tilliden til forælderen og vil være endnu mere på vagt næste gang eller ligefrem nægte at komme til bords – selv om der ikke engang er frikadeller på menuen.

Barnets krop og hjerne tror nemlig, at det er i meget stor fare.
Barnet bliver meget forvirret, når det spejler sig i forælderne, der jo er vant til frikadeller og derved har et normalt reguleret nervesystem, der slet ikke er påvirket (Det skulle da lige være en irritation over barnets adfærd)
Barnets forvirring gør, at det blive tiltagende usikker på sig selv og ikke kan håndtere det spændingsfelt, der opstår mellem den indre fornemmelser og det som forælderen signalerer … ?!?! Det kan ende i madfobi, lavt selvværd – og ligefrem angst, hvis forældrene ikke ændrer adfærd.

I min klinik lærer jeg forældrene at læse barnets signaler ud fra en farveskala (komfortbarometeret – som er en udvidet udgave af “trafiklysstrategien”) – dette for at undgå at der ved fremtidige måltider (og andre aktiviteter) opstår denne forskel mellem det følte indre og det oplevede ydre.
Det har næsten altid en hurtig og positiv virkning – men der er også ofte noget, der skal arbejdes dybere med. Det kan være i form af ændret forældreadfærd, hvor vi bruger de “35 gode råd til lystbetonet og selvstændig spisning” (som forældrene får med hjem på skrift, så de kan arbejde stille og roligt med ændringer i tiden efter konsultationen)

Nogle problemer kan stikke så dybt, at der skal mere terapeutisk tilgang til – og her anvendes “Somatic experiencing” principperne (SE traumeterapi på dansk). Hvis familien bor tæt på klinikken, står jeg selv for behandlingen. Bor familien længere væk, hjælper jeg med formidling til lokal terapeut.
Kombinationen af de 2 metoder er intet mindre end genial! (jo, jeg ER jyde, men her er det på sin plads at komme med de store ord…)

En forældre skrev dette til mig den anden dag:
“Kære Ulla
En fantastisk historie:
Han spiste samme aften, hvor vi var ved dig om eftermiddagen af samme glas og bestik som os andre.
Det vanlige ekstra sæt var sat frem og jeg hældte op i hans egen kop.
Han tog sin egen kop og hældte vandet over i glasset. Han drak vandet. Han tog derefter bestikket og spiste.
Vi kommentere det ikke – men er sikker på at han så at jeg så det;o)
Hvor er der bare sket meget. Vi har nu en rolig dreng, der mærker sig selv og sjældent bliver frustreret.
Tak for dig!
M”

Drengen der går i en af de små klasser havde det så svært med mad og måltider, at han havde udviklet OCD adfærd – ikke bare ift. maden, men også bestikket, tallerkenen og glasset.
Virkningen af de 1 forældersamtale og 5 børnetraumebehandlinger havde ikke kun virkning på adfærden ved bordet, men også på samspillet i hjemmet og minsandten om det ikke også havde en positiv virkning på evnen til at lære noget i skolen og på samspillet med klassekammeraterne.

Jeg behøver vist ikke at understrege, hvor glad jeg er for mit arbejde, men også at jeg i 2016 traf beslutningen om at starte på den 3 årige “somatic experiencing practitioner” uddannelse.

Jeg håber, at ovenstående har givet stof til eftertanke – og måske har det også sået et lille frø af håb inden i dig?

GOD SOMMER

Det er kun et par måneder siden, jeg blev helt færdig med Somatic Experiencing practitioner uddannelsen (SE traumeterapi på dansk) og i søndags afsluttede jeg sidste modul af “tune ind på børn” (en metode der kan hjælpe til bedre selvregulering af børn – både individuelt og i grupper).

Teknikerne har allerede vist sig yderst virkningsfulde til både børn og voksne:
– som “her og nu” hjælp til forældre, som er ved at bryde sammen efter alt for lang tids stress, bekymringer, manglende søvn og manglende hjælp i det offentlige,men også som regulær traumeterapi sessions.
– som forklaringsværktøj for forældrene, så de i dagligdagen kan hjælpe deres børn til bedre selvregulering
– som regulær traumeterapi, hvor jeg behandler stress, PTSD og traumatiske oplevelser. I dag startede jeg feks. op hjemme hos en folkepensionist, som havde brug for hjælp efter en meget traumatisk oplevelse, som var forsøgt behandlet på andre måder.

I går fik jeg denne tilbagemelding fra en mor til en dreng, som jeg har behandlet traumeterapeutisk i terapien 5 gange:
“Hvor er der bare sket meget. Vi har nu en rolig dreng, der mærker sig selv og sjældent bliver frustreret. Tak for dig.”

Jeg behøver vel ikke at sige, at jeg ELSKER mine nye kompetencer?!

Hvis du har brug for traumeterapi, så er det muligt at booke tid til traumeterapi her: www.lebahn.dk/online-booking/ 
Er du i tvivl om det er noget for dig, så skriv til mig og jeg vil kontakte dig for en kort afklarende samtale.

Oral dysfunction as a cause of malocclusion

Oregon Health and Sciences University, School of Dentistry, Portland, Oregon

Correspondence:
Linda D’Onofrio, D’Onofrio Speech & Language, Oregon Health and Sciences
University School of Dentistry, Portland, OR.
Email: linda@donofrioslp.com

Accepted: 19 December 2018

Structured Abstract
This narrative review surveys current research demonstrating how oral dysfunction
can escalate into malocclusion, acquired craniofacial disorder and contribute to
generational dysfunction, disorder and disease.
Introduction: Baseline orthodontic consultations are generally recommended
beginning age seven. However, the dysmorphic changes that result in malocclusion
are often evident years earlier. Similarly, following orthodontic treatment, patients
require permanent retention when the bite is not stable, and without such retention,
the malocclusion can return.
Setting and Population: Narrative review article including research on infants,
children and adults.
Materials and Methods: This review is a brief survey of the symptomology of orofacial
myofunctional disorder and outlines 10 areas of oral function that impact occlusal
and facial development: breastfeeding, airway obstruction, soft tissue restriction,
mouth breathing, oral resting posture, oral habits, swallowing, chewing, the impact of
orofacial myofunctional disorder (OMD) over time and maternal oral dysfunction on
the developing foetus.
Conclusion: Malocclusions and their acquired craniofacial dysmorphology are the
result of chronic oral dysfunction and OMD. In order to achieve long-term
stability of
the face, it is critical to understand the underlying pathologies contributing to
malocclusion, open bite and hard palate collapse.
K E Y W O R D S
breastfeeding, malocclusion, oral dysfunction, orofacial myofunctional disorder

PDF fil m. hele artiklen:
Oral dysfunction as a cause of malocclusion – linda Donofrio

 

Dr. Bobby Ghaheri, MD; Melissa Cole, IBCLC; Sarah C. Fausel, BA; Maria Chuop, BS; Jess C. Mace, MPH, CCRP har i 2017 i “laryngoscope” (127:1217-1223) offentliggjort en artikel ” Breastfeeding Improvement Following Tongue-Tie and Lip-Tie Release: A Prospective Cohort Study

Conclusions:

Surgical release of tongue-tie/lip-tie results in significant improvement in breastfeeding outcomes. Improvements occur early (1 weeke postoperativelyt) and continue to improve through 1 month postoperatively. Improements were demonstrated in both infants with classic anterior tongue-tie and less obvious posterior tongue-tie. This study identifies a previously under-recognized patient population that may benefit from surgical interventing if abnormal breastfeeding symptoms exist.

oversat til dansk:
Kirurgisk løsning af stramt tungebånd/stramt læbebånd resulterer i signifikant forbedring i amning. Forbedringerne forekom tidligt (en uge efter behandling) og fortsatte med forbedring 1 måned efter behandling. Forbedringerne sås hos både babyer med klassisk anteriort stramt tungebånd og det mindre tydelige posteriore stramme tungebånd.
Dette studie indentificerer en tidligere utilstrækkeligt anerkendt patient population som kan have gavn af kirurgisk intervention hvis abnormal amning er tilstede.

Evidens niveau 2c

Menu
Cookie- og privatlivspolitik