Mine (Ulla Lebahn) arbejdsopgaver har ændret sig over de sidste år. Særligt har de mange kommuneforløb i Storkøbenhavn haft betydning for hvor og hvordan jeg arbejder. Jeg gør derfor ikke ret meget brug af det dejlige kliniklokale i Olaf Ryes gade i Kolding. Samtidig har sygdom i min familie gjort det nødvendigt at skære lidt ned for arbejdsmængden i en længere periode.
Malene, Jordemoder og ammevejleder, har efter sin nyligt afsluttede barsel ytret ønske om muligheden for at tage ud i hjemmet på barselsbesøg frem for at se familierne i klinikken.
Disse ting tilsammen har gjort, at vi har valgt at opsige klinikken i Olaf Ryes gade, Kolding. Fremadrettet vil vi være udekørende med hver vores faglighed i kombination med at give online vejledning.
Vi har p.t. INGEN ventetid, så kontakt os endelig for aftale.
Er jeg blevet en anden amme- og spisevejleder af at blive mor?
At kæmpe med amningen, at få løsnet mit barns tungebånd, at lave aftercare, at måtte stoppe med at amme, at malke fuldt ud i månedsvis, at give erstatning og at være i konstant søvnunderskud og mærke mit nervesystem være strukket til sit yderste, har ikke ændret mig i mit faglige virke. Og så måske alligevel lidt. For at føde et barn, der knapt kunne spise, at måtte give mad på sprøjte, malke ud hele tiden, at måtte stå på borgerservice som 3 dage gammel mor -med ble på – og hente pas til mit barn, så vi kunne komme til Tyskland og få løsnet tungebånd, at kigge på en vægt, der viste mit barn SLET ikke tog på og gøre alt, hvad der skulle gøres, for at mit barn kunne spise, trods min udmattelse var altoverskyggende, det har kun bekræftet alt, jeg ved og måden jeg allerede tilgik mit arbejde og jer familier.
Mit arbejde føles endnu mere meningsfuldt og endnu vigtigere efter selv at have været moren i fortællingen.
At være mor OG specialiseret fagperson indenfor det problem, man selv står med, har været lidt af en mundfuld og ansvaret for at gøre alt det rigtige har føltes tungt. Ligesom jeg ved det også gør for de fleste af de familier, der kommer hos mig i klinikken. Mange mangler en kontinuerlig fagperson, en togholder og støtte. Oplevelsen har bekræftet mig i, at jo mere viden man har, jo nemmere kan man navigere i, hvad man skal vælge til og fra. For uden min viden tør jeg slet ikke tænke på, hvordan forløbet for vores lille Conrad havde set ud. Jeg tror, vi var endt med sonde og sandsynligvis længerevarende spiseudfordringer, fordi det at spise var så enormt stressende for ham og på sigt helt klart ville have resulteret i et spisetraume. Og jeg er helt sikker på, at amningen havde varet endnu kortere, end den gjorde.
Det er er netop viden og støtte, jeg brænder for at give jer familier, som oplever amme- flaske- og spiseproblemer. Jeg kan se bedre outcome på både amning/spisning, tilknytning og stressniveau i familien, når i får tidlig og kompetent hjælp og menneskelig støtte. Jeg kan se, det gør en forskel når I, som ved i sandsynligvis venter et barn med stramt tungebånd (igen), er forberedt og har en køreplan klar.
Så nej, min egen oplevelse har ikke vendt min faglighed og tilgang på hovedet, men har sat en stor streg under meget, jeg allerede vidste:
Amning er et speciale for sig og kræver uddannede fagpersoner, men denne hjælp er utilgængelig for mange
Udmalkning er også en måde at give sit barn modermælk på, men mange kender ikke til muligheden
Forældre, der giver flaske, kan også have brug for vejledning
Forældre får alt for lidt hjælp og støtte, når deres barn har stramt tungebånd
Det er helt urimeligt svært at få den rette hjælp til stramt tungebånd
Forældrenes trivsel er hele fundamentet, når der skal lægges planer i det svære ammeforløb
Min viden som SOS trænet spisevejleder, er også utrolig vigtig ift. amning og flaske
Amning er super sårbart og ufrivilligt ammestop er for de fleste en stor sorg og et nederlag
At få løsnet stramt tungebånd meget hurtigt er (ofte) afgørende for at redde amningen
At starte på fast føde føles for mange meget usikkert
Der er dog et par områder, hvor jeg opdagede der mangler viden i Danmark.
Jeg endte med at fuldudmalke og give min mælk på flaske til vores søn. At malke ud i dette omfang, samt alt det helt lavpraktiske, der følger med, er der stort set ingen viden om i DK. Jeg søgte selv mod USA, hvor mange mødre er ”exclusive pumping mamas”, fordi de desværre adskilles tidligt fra deres børn og ofte ikke har ammevejledning til rådighed. Men det har også skabt en vidensbank om fuldudmalkning, som jeg ønsker at indvie danske kvinder i. For udmalkning er et godt alternativ til os, der ikke kan amme ved brystet.
Det andet område, jeg blev opmærksom på, er opstart af fast føde. Der mangler virkelig viden om hvornår, hvad og hvordan. Jeg oplever, at mange er usikre og utrygge og ikke har gode oplevelser med at starte op. Selv jeg, som har faglig viden om emnet, oplevede at jeg blev usikker og havde videnshuller. Særligt om det helt lavpraktiske. Har man så oveni købet et barn med mundmotoriske udfordringer, som vi havde, kan denne rejse byde på endnu flere usikkerheder. Derfor er de konsultationer, hvor jeg klæder forældrene på, til at opstarte fast føde, særligt meningsfulde. At opleve hvordan familierne i tryghed starter deres madeventyr, fordi de ved, hvordan de skal gribe det an, er en stor faglig tilfredsstillelse. For qua min faglighed ved jeg, at forældrenes nervesystem og stemningen ved bordet, er vigtig for barnets oplevelse af at spise. ”Bliver mit barn kvalt i maden om lidt?” er ikke en gunstig følelse at sidde med til hvert måltid ☹
Alle forløb er forskellige og alle familier skal derfor hjælpes forskelligt. Jeg har oplevet ét forløb på egen krop og kun ét, så familierne, der kommer hos mig, vil fortsat få individuel hjælp og støtte. Nu bare af en Malene som, om muligt, brænder endnu mere for sit felt.
Du kan booke mig til:
Ammevejledning
Flaskevejledning – hvis flaskeernæring skaber problemer, eller i har brug for en snak om hvordan det skal gribes an
Spisevejledning for børn op til 12 mdr – for jer der oplever udfordringer
Forberedelse af opstart af fast føde
Ammeforberedelse
Ammeforberedelse og forberedelse af forløb, for jer der ved i måske får et barn med stramt tungebånd, herunder samtale om evt. tidligere svære/forliste ammeforløb
Undersøgelse af mundmotorik, herunder stramt tunge- og læbebånd
GREAT NEWS! We have now confirmation that the SOS approach to feeding (basic course) will be held in Denmark in 2025 – this being the fouth time, that we are giving this course!
We also have the dates: 20.10-24.10.25, so that you can start planning 🙂
The venue is yet to be found. We are planning for it to be near Copenhagen and with easy access by car or train.
As some of you might have noticed, the course is now 5 days. (previously 4 days) This is due to the amount of content and also due to feedback from the 2022 participants saying that the course overall was fantastic and filled with so important knowledge – but also too intensive/packed with information to take all in.
We have therefore negotiated with the Team to make the 2025 course better and We are happy to say, that we found a good solution:
The first day will be mostly “theory/evidence” based – with micro sensory-motor breaks on top of the usual breaks to keep everyone alert (midmorning and midafternoon is also prolonged from 15 to 20 minutes all 5 days). The next 4 days will be more praxis based, with time for cases and practical exercises. Making it 5 days also gives space for a slower speed of talking – so it is easier to take in all of the important information. All 5 days will run from 08.00 until 17.00 and it is important to stay for the whole course – so please arrange travelling/accomodation accordingly.
You might wonder about the price?! Unfortunately this is too early to say. As soon as we have information about both venue and price, we will publish it on the website. The webpage also servs as the pre-registration page if you would like to reserve a seat allready – with no strings attached)
Registration will open december 2024 giving you the possibility to use either the 2024 or the 2025 budget).
You can help us a lot by spreading the word to your coworkers / your network. Hope to see you in 2025!
Jeg har lige haft fornøjelsen af at afholde online webinar for Nestlé 2 mandage i træk.
Jeg har brugt mine mange års erfaring med at hjælpe børn (0-18år +) med sansemotoriske spiseproblemer til at sammensætte et 2 x 45 minutters foredrag med tips og tricks til, hvordan en god start skal være – for at mindske risikoen for at barnet senere udvikler svær kræsenhed eller ligefrem fobi for mad.
Jeg kommer gerne ud og holder foredraget for jer – både i fagligt regi og i familieregi (feks. flere mødregrupper, der slår sig sammen). Jeg afholder det også gerne online, hvis det passer jer bedst. Der er mulighed for at udvide tiden, så spørgsmål kan besvares. www.lebahn.dk/kontakt/
Her får du mine tanker og meninger – som opfølgning på indslaget i dag på GoMorgen Danmark (TV2)
Håber du har god tid, for jeg havde meget på hjerte (2x8minutter) … Men de er det hele værd, hvis du vil vide mere om det der med stramme tungebånd – set ud fra min vinkel. Alt står for min regning (selv om jeg trækker mine skønne tværfaglige privatpraktiserende kollegaer lidt med ind i det…) 1. halvdel finder du her 2. halvdel finder du her
TV2 nyhedsredaktionen havde fredag d. 13.01.23 fokus på at en del forældre tager til udlandet for at få behandlet deres barn. Frederikke Vikkelsø Jensen, mor til Ellie på 7 måneder, overlæge Klaus Birkelund Johansen fra pædiatrisk selskab (børnelægerne) og jeg var både i netavisen og i nyhederne kl. 19. I kan finde de 2 indlæg her: Artiklen på netavisen Indslaget i TV2 nyhederne
DISCLAIMER: alt hvad der står herunder er mine tanker og meninger ift. det krydsfelt, jeg står i til daglig ift. behandling af børn med sansemotoriske spiseproblemer. Jeg skal forsøge at være så objektiv som overhovedet muligt (men det er lidt svært, for jeg er dagligt vidne til de problemer, som familierne står i – ikke kun ift. barnets mistrivsel, men også ift. mødet med de dele af sundhedsvæsenet, der ikke ser/anerkender, de problemer som barnet/forældrene står i – eller rettere ikke ser den mulige tilgrundliggende årsag, som et stramt tungebånd kan være…)
Da jeg er autoriseret ergoterapeut, hverken kan eller må jeg diagnostisere eller behandle et stramt tungebånd direkte.
Jeg håber, at den fornyede opmærksomhed vil føre til, at man i sundhedsvæsenet tager den nuværende praksis op til overvejelse med baggrund i den nyeste internationale evidens på området.
Sidst jeg var med til at skabe opmærksomhed på området var i 2018, hvor jeg ene mand arrangerede et internationalt symposium med fokus på mundmotoriske problemer/stramt tungebånd. Der var 120 sundhedsfaglige deltagere fra 5 lande. 2 deltagere fra denne konference tog initiativ til at få udarbejdet en national klinisk retningslinje for spædbørn 0-4 mdr. Den udkom i maj 2020, men er desværre ikke gængs praksis alle steder i sundhedsvæsenet endnu.
For mig var/er den nationale kliniske retningslinje fra 2020 kun første skridt på vejen… for den gælder ikke alle børn/unge/voksne og metoden finder desværre ikke alle stramme tungebånd. De stramme tungebånd, der ikke findes med den nuværende undersøgelsesmetode (TABBY) er dem, hvor båndet sidder ved roden af tungen. Disse tunger kan godt bevæge sig frit forrest/midt og til siden i munden og ud af munden, men kan IKKE – i midtlinjen – bevæge sig det sidste stykke op og bagud i ganen mod svælget, så maden kan sendes ned på det helt rette tidspunkt for et sikkert synk. Se tygge- og synkeprocessen på en lille animation her:
Mit mål er, at der kommer nye kliniske retningslinjer i nær fremtid og at den ny praksis udbredes i det danske sundhedsvæsen, så herboende børn med trivselsproblemer pga stramt tungebånd (og evt. læbebånd) både kan blive fundet tidligt (Jordemoder, sundhedsplejerske, egen læge) og blive behandlet sufficient i Danmark.
Det er vigtigt, at de kommende kliniske retningslinjer ikke kun omhandler spædbørnene, for der er mange børn, teenagere og voksne, der i dag lider af trivselsproblemer pga. et uopdaget stramt tungebånd. Jeg ser dem dagligt i min klinik, hvor jeg hjælper familier med børn, der har sansemotoriske spiseproblemer. De børn, jeg behandler, har ofte også andre trivselsproblemer, som jeg mistænker er følgevirkninger af et stramt tungebånd. Det er derfor vigtigt, at optage en grundig anamnese, undersøge barnet, spørge ind til adfærdsmønstre, regler og rutiner omkring måltider, men også barnets øvrige aktiviterer døgnet igennem inklusiv søvn. Næsten alle, der kommer til mig pga. sansemotoriske spiseproblemer har – som EN af de til grundliggende årsager – et stramt tungebånd.
Jeg er uddannet til – som led i den grundige undersøgelse – at lave en funktionel analyse af mundfunktionen/spisningen og uddannet til at forestå den fysiske træning samt vejlede forældrene, så de i hjemmet kan føre arbejdet videre i det daglige. Den funktionelle analyse ligger til grund for min anbefaling ift. at søge diagnosticering og behandling hos primær behandler med nyeste viden og godt håndværk (typisk ØNH læge / tandlæge). Undersøgelsen ligger til grund for andre anbefalinger – som feks. at få undersøgt hvilke kropslige kompensationer, som barnet måtte have som følge af det stramme tungebånd (feks. spændinger i kæbe/nakke/ryg, mundånding, urolig krop). Sammen med forældrene finder vi de tiltag (små ad gangen), der skal til for at opnå bedre trivsel for alle i familien. Er det et spædbarn og tungebåndet er stramt, så er anbefalingen at få undersøgelse/diagnose og behandling hurtigst muligt – i håb om at redde amningen. Er det større børn, så er første fokus at hjælpe barnet i så god generel trivsel som muligt – for at sikre, at der ikke er andre årsager til mistrivslen, der “mudrer” det samlede symptombillede. Hvis barnet efter at have arbejdet med vaneændring og træning, ikke er kommet i generel bedre trivsel og ikke har fået lettere ved at spise, så er det tid, at barnet får hjælp af læge – i form af diagnosticering og behandling af tungebåndet. Barnet skal lære at trække vejret gennem næsen, så tungen kan komme op på normal hvileplads (=berører ganen med 1/2-2/3 af tungens overflade). Derved bliver det muligt at træne med tungen. Hvis bevægeradius er begrænset af tungebåndet, fungerer tungen ikke optimalt. Det er derfor vigtigt at træne tungen inden for den bevægeradius, der er til rådighed, så tungen både ved hvad den skal, når tungen får mere bevægelighed og at den har styrke og udholdenhed til at gøre det rigtige. Hvis der er brug for operation, Forberedes både barn og forældre på selve operationen og tiden efter, hvor barnet fortsætter træningen, så tungen får lært at bevæge sig overalt i munden – og beholde den normale hvileposition, når den ikke er i aktivitet. Efterbehandlingen er en vigtig del af den samlede behandling, fordi tungebåndet skal hele i den nye længde. Uden efterbehandling er der risiko for, at såret trækker sig sammen og heler i kort længde igen (primær heling). Ved at bevæge tungen i fuld bevægeradius – mens såret stadig er åbent – sker helingen fra sårets sider (sekundær heling) og et bånd dannes i længere længde.
Er operation af tungebånd et “quickfix” og løser det alle problemer? Måske hos de helt spæde med spiseproblemer, men jo ældre barnet er, før tungebåndet diagnosticeres og behandles, jo større risiko er der for, at barnet udvikler andre problemer end de spisetekniske. Andre trivselsproblemer kan feks. være refluks, mundånding, forstoppelse, søvnproblemer, angst/stress, hovedpine, skæve tænder/overbid, udtaleproblemer, m.m. Men selv hos de ældre børn/unge med kroniske trivsels- og spiseproblemer er det min erfaring, at trivselsproblemerne mindskes/forsvinder over tid, når de til grundliggende årsager for problemet behandles korrekt, kroppen/munden har lært at bevæge sig på den nye måde OG forældre og barn i samspil har lært at samarbejde på nye måder omkring mad og måltider.
Kan man have et stramt tungebånd uden af have spiseproblemer? Ja, det kan man godt. Mange af forældrene til de børn med spiseproblemer, der kommer hos mig, har også restriktive tunger, men spiser normalt. De har lært at kompensere/klare sig med den funktion de har. Skal de så have behandlet tungebånd? Nej – men jeg spørger altid ind til hvilke andre helse/trivselsproblemer, de måtte have, for et stramt tungebånd kan godt give andre problemer. Det kunne være udtaleproblemer, spændinger i ansigt kæbe, hovedpiner der ikke er andre forklaringer på m.m. Hvis forældrene har mundfunktionsproblemer, anbefaler jeg dem at lave træningen sammen med barnet. Det gør det også lettere at få gennemført træningen i det daglige – og gør det lidt mere hyggeligt;o) Meget ofte oplever forældrene selv bedring ift. deres symptomer, når de gennemfører træningen.
*********************************************
Hvis barnet gentagne gange oplever fejlsynk, ubehag ved synk, manglende evne til at håndtere maden korrekt i munden (eller på vej ned i svælget under synket), kan der opstå en modstand imod at spise/deltage i måltider. Barnet kan blive ekstremt kræsen og kun spise bestemte madvarer, mad der er tilberedt på bestemt måde – eller vil kun spise præfabrikeret mad. Nogle udvikler ligefrem en fobi for visse typer/al mad og ender med spisevægring. Forældrene bliver naturligt nok frustrerede, bekymrede og begynder ofte at nøde/lokke og måske presse barnet. Forskellige pædagogiske principper afprøves i hjemmet uden varig positiv effekt og over tid ender mange forældre med at resignere og servere det, barnet vil have. Over tid ses en tendens til at barnet indskrænker det snævre repertoire yderligere. Det tyder på, at ydre krav er medvirkende feks. presset ved at skulle starte i skole og selv skal til at stå for at få spist madpakken. Jeg har mange henvendelser fra forældre til børn, der går i 1./2. klasse, som fortæller, at deres barn har tiltagende problemer med spisning og ofte ikke spiser/drikker noget i løbet af hele skoledagen.
Den restriktive måde at spise på/modstand mod måltider kan give yderligere problemer for barnet, idet det bliver sværere at begå sig ude i det “almindelige liv”, hvor der ikke er særmad eller særregler. Når børnene vokser op og bliver mere selvstændige/teenagere, ender det nogle gange i social isolation, fordi den unge ikke orker at deltage i sammenhænge, hvor der indgår mad. Når jeg først ser disse børn/unge i så sen alder, er problemet så kronisk, at det har indvirket på deres psyke/selvværd og det tager længere tid at hjælpe dem.
Jeg ved godt, at det er dyster læsning, men jeg møder faktisk ofte børnefamilier, som har kæmpet for at få hjælp i sundhedssystemet og det kommunale system i årevis! Nogle af dem er desværre også endt med at komme i miskredit i deres desperate søgen efter hjælp, fordi systemet ikke ser/anerkender barnets trivselsproblemer og anklager forældrene for at ville sygeliggøre deres barn. Det sidste hører heldigvis til sjældenhederne! Det er årsagen til, at jeg brænder så meget for, at de behandlingskrævende stramme tungebånd diagnosticeres og behandles så tidligt som muligt.
***********************************************
Jeg ser også trivselsproblemer ift. tandstilling, kæbeform, ganeform, kæbeled – alt sammen noget jeg også mistænker kan være kroniske følger af det stramme tungebånd. Der er ikke så meget evidens på området endnu, men det er på vej. Disse trivselsproblemer gjorde, at jeg endte med at tage endnu et par efteruddannelseskurser for både at få mere styr på mulige sammenhænge og få værktøjer til at hjælpe/behandle. Først tog jeg kursus hos OMFT.info. Senere tog jeg Myomentor kurset hos Sarah Hornsby. Hun arbejder sammen med øre/næse/hals læge Soroush Zhaghi, der er ophavsmand til “the breathe institute”, hvor man behandler søvnproblemer/søvnapnø. Instituttet bidrager til stadighed med ny forskning på området. Dr. Zhaghi søgte (som jeg også har gjort) efter årsagen til trivselsproblemerne hos de patienter, han behandlede og fandt som en af de underliggende årsager et XXXXX – kan i gætte det? ja – et stramt tungebånd! Da dr. Zhaghi er specialiseret i større børn og voksne, har jeg også taget kurser hos hans kollega Dr. Chelsea Pinto, som er tandlæge og specialist i mundproblemer hos spædbørn, så jeg også har den nyeste viden for den aldersgruppe.
************************************************
Jeg giver altid navne på flere mulige primære behandler med speciale i stramt tungebånd (læge/tandlæge/kirurg) – og det kan både være i Danmark og i udlandet. Jeg håber, at der inden for få år er så mange dygtige/specialiserede primære behandlere i Danmark, at det ikke længere er nødvendigt at søge mod eksperter i udlandet – som det nævnes i indslaget på TV2.
Jeg ønsker mig brændende, at de primære behandlere ser på hele probelemet ikke kun tungebåndets restriktion og ser god mundfunktion og god generel trivel som målet for deres behandling. Det indebærer, at de løsner tungen så meget, at den har fuld bevægelighed – både i mundhulen og på vej mod svælget. Det indebærer også, at de samarbejder i de tilfælde (læs hos de fleste børn, der får løsnet tungebånd senere end få uger efter fødslen), hvor barnet allerede har flere trivselsproblemer (feks. kompenserer med kroppen, har refluks, græder meget, sover dårligt), som har betydning for den samlede trivsel hos barnet og familien.
Ofte har forældrene brug for viden og vejledning, så de kan hjælpe barnet med ny adfærd. Hvis ikke de får denne vejledning, kan de uden at vide/ønske det, holde barnet fast i et uhensigtsmæssigt adfærdsmønster. I de ukomplicerede tilfælde vil det være sundhedsplejerskerne, der tager sig af det. Hvis deres vejledning i hjemmet ikke er nok, vil ammevejledere/IBCLC´ere med specialviden (for de spæde) eller ergoterapeuter med specialviden (for de større børn) være de næste, der træder til. Der bør IKKE være ventetid på hjælp, for så er der risiko for at trivselsproblemer bliver mere kroniske – og tager længere tid at behandle.
********************************************
Er jeg med mine ønsker for fremtiden ikke ved at “save min egen gren over” som privatpraktiserende ergoterapeutisk specialist?? NEJ – Hvis vi (forhåbentligt snart) ser ind i en fremtid, hvor færre børn får kroniske trivselsproblemer pga. noget så simpelt som et uopdaget stramt tungebånd, så har jeg bedre tid til at hjælpe de børn, der “falder mellem to stole”/ ikke bliver opdaget i tide – eller hvor problemerne er så komplekse, at der er brug for min særlige kompetencer.
Nu får i snart ikke mere, MEN jeg kan ikke lade være med at slutte af med lidt provokation! Hvordan mon en “cost-benefit” analyse ville se ud ift. hvor der på den ene side står udgiften for en tidlig diagnosticering og behandling – før problemerne er kroniske ….
og på den anden side stårnuværende praksis – hvor mange ikke opdages, ikke behandles, eller behandles meget sent…
hvad det koster i sundhedsvæsenet ift. ekstra sundhedsplejerskebesøg, besøg hos lægen, undersøgelser på børneafdeling, medicin, grønne recepter, energidrikke, behandling, tandregulering, sondemad, m.m.
hvad det koster i familien ift. forlænget barsel/børnepasningsorlov, sygedage, tabt arbejdsfortjeneste, støtte i daginstitution, valg af private behandlere/specialister,
hvad det “koster” forældrene af bekymring, manglende søvn, social isolation, osv
Hvad det “koster” barnet af ubehag, smerte, bekymring/angst, forsinket udvikling, føle sig anderledes/forkert, social isolation osv.
For de fleste børn og voksne er mad heldigvis forbundet med nydelse. Men for nogle småbørn, børn og unge er det svært eller direkte forbundet med ubehag at spise! (kræsenhed, fobi for mad, konsistenssarthed m.m) De har brug for hjælp af specialiserede fagpersoner, som ved hvordan man hjælper på den rigtige måde, så de kan få et godt og afslappet forhold til mad. Hvis du i dit daglige arbejde har kontakt med småbørn, børn og unge, der har det svært med mad får du ved at deltage i dette kursus en helt unik mulighed for at støtte op omkring måltiderne. Meld dig til SOS Approach to Feeding kurset inden 6. december. Du kan vente med at betale til 28.februar 2022. Læse mere og tilmeld dig her: www.lebahn.dk/sos2022
Når Ulla arbejder med børn med spiseproblemer, kræver det ud over hendes specialistviden om sansemotoriske spiseproblemer – hvor SOS approach to feeding metoden er vigtig -ofte også hendes viden om OMFT, da det i mange tilfælde er oral dysfunktion, som er den tilgrundliggende årsag til spiseproblemerne. Mor til Rasmus, som har været klient hos Ulla i et længere forløb, beretter:
“Vi havde prøvet nærmest alle gode råd – også alle knapt så gode råd. Vi har prøvet diverse ernæringsprodukter og berigelse af kosten – for at få nok mad i ham. Det handlede mere om at overleve end om at leve. Hverdagen bliver utrolig presset og sårbar, når man som forældre står med et barn der ikke vil spise, for det var hvad vi fik at vide; at han ikke ville. Men det viste sig, at han ikke kunne! Hans tygge- og synkefunktion var slet ikke god nok og han manglede rigtig mange spisefærdigheder.Ved hjælp af træning og guidning fik han trænet tygge- og synkefunktioner mm. Han begyndte at kunne håndtere maden meget bedre og langsomt men sikkert kunne han spise mere mad ved måltiderne, flere konsistenser og flere slags smag. Men – vigtigst af alt begyndte glæden ved mad og fælles måltider at komme, både for ham og os. Glæden ved, at vi som familie kunne spise et fælles måltid, at kunne spise samme ret, uden angst for opkastninger og fejlsynkninger, er ubeskrivelig. Træningen har ikke kun forbedret selve spisningen, men også tandstillingen, som er så forbedret, at der alligevel ikke er behov for bøjlebehandling. Hele forløbet har været tilrettelagt specielt til os og vores familie. De anvendte behandlingsmetoder arbejder med en positiv tilgang og ikke med kontrol og krav.”
Lebahn Aps er værter for kurser i OMFT og SOS Approach to Feeding i hhv. 2021 og 2022. Du kan læse mere og tilmelde dig her: https://www.lebahn.dk/events/
PS – skal du ikke selv med, så kan du måske hjælpe os ved at dele indlægget i relevante fora – eller sende linket videre feks. til dit barns tandlæge, bøjletandlæge, tandplejer, talepædagog, kiropraktor, osteopat, ergoterapeut, fysioterapeut m.m.
