Blog

Symposium om mundbaserede problemer, der kan lede til tandproblemer, dårlig trivsel og amme/spiseproblemer

Den 28.2.2018 afholdes symposiet i DGI byen i København. Dagen foregår på engelsk.

Symposiet er udviklet med henblik på at skaffe opmærksomhed omkring stramme tungebånd, stramme læbebånd, smalle og høje ganer samt mundånding.
4 udenlandske og 2 danske eksperter samt en forælder vil kaste lys over problemerne fra mange vinkler. Dagen er fyldt med evidensbaseret viden og case historier.

Symposiet er målrettet fagpersoner, der arbejder med børns trivsel generelt, men specielt de personer, der arbejder med børnenes tænder, mundpleje, spisning og kommunikation.

Forhåbentligt munder dagen ud i ikke bare en langt større viden på området, men også at en eller flere behandlere blandt tilhørerne beslutter sig for at tilegne sig specialviden, så der kommer bedre behandlingsmuligheder i Danmark fremadrettet.

VI HAR BRUG DIN HJÆLP – lige meget om du er fagperson eller forælder. Vi vil gerne, at du udbreder kendskabet om symposiet til alle de fagpersoner, du kender, for hvem dagen har relevans.
(feks. praktiserende læger, børnelæger, ørenæsehals læger, tandlæger, tandplejere, sundhedsplejersker, jordmødre, sygeplejersker, ergo og fysioterapeuter, talepædagoger, logopæder, pædagoger, kiropraktorer, osteopater, kransiosakralterapeuter)

Du finder alt om information, tilmelding og brochure her: www.lebahn.dk/symposium-2018/

 

Der er lukket for kommentarer.

Menu