OMFT

Hvad er Oro-Facial Myo-Funktionel Terapi? (OMFT)

Hvor ligger din tunge lige nu, mens du sidder og læser dette?
Læg mærke til, hvor din tunge er lige i dette øjeblik…
Hviler den lavt i munden?
Ligger den fremme mellem dine fortænder?
Skubber den på bagsiden af dine fortænder?
Hviler den i ganen og rører samtidig bagsiden af din fortænder?

Hvis et af de ovenstående udsagn passer på din tunge, så vil DU have gavn af OMFT behandling.

Dette fordi tungen er et meget vigtigt organ, som styrer mange processer i din mund vedrørende placering af spyt, væske og mad ift. tygning og synkning samt tale. Tungen har direkte indflydelse på din ansigtsform og kropsholdning, din søvn – ja selv dit kæbeled og din generelle sundhed.
Er der spændinger i nakkens muskler, tygge- og halsmuskler eller ligefrem smerter f.eks. i kæbeleddet (TMJ), så kan problemerne også stamme fra tungen.

OMFT er en neuro-muskulær genuddannelse af de orale ansigtsmuskler. Man kan kalde det for  “mund-fitness”, der fremmer stabiliteten af hele det system, der omfatter ansigt, tunge, svælg og kæbeled.
Der er foretaget en del udenlandske undersøgelser, som har fundet sammenhæng mellem form og funktion… og det er derfor, at mange der har fået lavet traditionel tandretning/bøjlebehandling i Danmark, ender med at få limet en permanent metal tråd (retentionstråd) bag på fortænderne – i overmunden og i nogle tilfælde også i undermunden.
Hvis metalbøjlen  fjernes, falder tandstilling tilbage til det skæve udgangspunkt.

Tungens hvileposition bør normalt altid være i ganen (hvor hele tungens overflade rører ganen). Tungen er derved med til at forme ganen og samtidig holde hovedet stabilt. Ved normal hvileposition er tungen også med til at beskytte luftvejene.
Når du trækker vejret gennem næsen, filtreres luften der, den opvarmes og fugtes og når dermed ned i lungerne med korrekt temperatur, fugtighed og renset for urenheder.

Lav tungeposition i hvile kan give mange problemer:

  • Generelt dårligere trivsel
  • Ganen kan være smallere pga. tungens fravær og kan derfor resultere i skæv tandstilling
  • Luften renses via mandler og polypper pga. mundvejrtrækning og smalle næsehuler – hvilket giver risiko for store polypper og mandler.
  • Mundvejrtrækning medfører dårligere søvn, blandt andet fordi blodet iltes dårligere end ved vejrtrækning gennem næsen.
  • Mundvejrtrækning kan også give trykproblemer i mellemøret, risiko for mellemørebetændelse, snorken og sågar apnøperioder.

Måske det er første gang, du erfarer, at der kan være en sammenhæng på så bredt et plan?!


Lider du eller dit barn af
:

  • Mundvejrtrækning
  • Åben mund position i hvile
  • Allergier
  • Lav muskelspænding i krop og ansigt
  • Skæve tænder/krydsbid/åbent bid
  • Høj og smal gane
  • Stramt tungebånd
  • Savle
  • Sutte på finger eller ting
  • Bider negle
  • Tisse i sengen
  • Spise med åben mund/spise sjusket
  • Konsistenssarthed
  • Kraftig kræsenhed eller madfobi

Så vil du/i have gavn af OMFT – også kendt som neuro-muskulær genuddannelse af de orale ansigtsmuskler, kan kaldes fitness, der fremmer stabiliteten af hele system der omhandler ansigt, tunge, svælg og kæbeled. Der er gennemført undersøgelser i århundreder for at forstå forholdet mellem form og funktion.

OMFT behandling består hjemmetræningsforløb, hvor du lærer at bruge læber og tunge korrekt, have tungen i korrekt hvilestilling i ganen, at synke korrekt samt at trække vejret gennem næsen.

OMFT forløb

Senest 2 dage inden 1. aftale skal du have udfyldt et online spørgeskema, så OMFT terapeuten kan forberede sig. skriv til ulla@lebahn.dk, hvis det ikke er muligt at trykke på det direkte link.
OBS: Hvis der er flere, der skal i behandlingsforløb, skal der udfyldes et skema pr. person.

Derefter kommer du/dit barn til 1. session i klinikken, der består af undersøgelse og opmåling af følgende:

  1. læbestyrke
  2. Tungens position i hvile
  3. Tungens position under synk
  4. længde og placering af tungebånd
  5. længde af læbebånd
  6. ganeform
  7. tænder og tandstilling (der tages billeder – som bruges til dokumentation for forandring til slut i forløbet)
  8. spise og drikke observation, hvis det skønnes relevant

Med hjem får du/i en træningsplan, der er målrettet dig/jer (udfra undersøgelsesresultatet)

Træning sker dagligt i hjemmet. Træningen justeres ved ugentlige besøg i klinikken.

OMFT forløbet strækker sig typisk over 12 gange. 1. gang 1½ time, efterfølgende gange typisk ½-3/4 time.

Hvis du eller dit barn er i forløb for tandretning/bøjlebehandling, vil det være relevant med et samarbejde med tandklinikken for at sikre et godt resultat.

Menu
Cookie- og privatlivspolitik