Blog

AKUT onlinevejledning – gælder mens der er COVID19 restriktioner

Opdatering 27.04.20
Der er nu åbnet op for at børn/familier i mistrivsel kan få behandling – også selv om det kræver fysisk nærvær helt tæt på.
Jeg har derfor indkøbt værnemidler og væsker, så vi i fællesskab kan over holde de skærpede krav og har pr. 27.04.20 igen åbent for klienter i klinikken.
Jeg tager også på hjemmebesøg, hvis der er brug for min hjælp der.

Det er vigtigt at vi stadig efterlever de skærpede restriktioner, som sundhedsstyrelsen har forlangt:

  • holder god afstand, når det er muligt
  • bruger af værnemidler, når vi er nødt til at være helt tæt på hinanden
  • sørger for hyppig håndhygiejne
  • gør hyppigt rent

HVIS i kan nøjes med en telefon eller videokonsultation, så er det fortsat 1. valg. MEN – er dit barn i mistrivsel, så skal i ikke tøve med at booke en tid.

 

På grund af restriktionerne er vi alle nødt til at ændre adfærd – og det har jeg også måttet i min praksis.

Egentligt har jeg lige nu lukket for tilgang af nye familier, fordi vi i familien desværre er ramt af alvorlig sygdom – MEN – jeg bliver i stigende grad kontaktet af familier med behov for akut hjælp. Familierne oplever, at sundhedsvæsenet ikke reagerer på deres nødråb. Det drejer sig primært om små babyer i mistrivsel (spiser for lidt, spisevægrende, tiltagende sløve, sover mere, græder mere osv)
Det skyldes nok, at praktiserende læger, sundhedscentre og sygehuse har skærpet kravene til, hvor alvorligt et problem skal være, før de vil tage sig af det.
Sygehusene har lukket ned for almindelig praksis for at skaffe tid til oplæring af personale, så flere kan tage sig af plejen for patienter, der skal i respirator.

Sygehusenes skærpede krav sætter virkelig familierne under pres. I weekenden var jeg vidne til en lille baby, der blev tiltagende sovende og dehydreret og som 3 gange blev afvist på sygehuset. Først i dag har baby fået anlagt en sonde og kan nu blive rehydreret. Heldigvis gik det godt for denne baby, men det er godt nok rystende at være vidne til.

Jeg har derfor åbnet for online undersøgelser/vejledninger til de familier, som ikke oplever at få nok hjælp andre steder og som er i tiltagende nød.

link til booking: https://www.lebahn.dk/online-booking/

Jeg ved godt, at der er mange andre familier, der har brug for min hjælp, men så længe de ikke står med akutte problemer, er de nødt til at vente, til CORONA situationen er faldet mere til ro igen.

FEEDBACK fra en af mor, der lige har fået online vejledning:

Hej Ulla
Vi fik så meget svar på alt. Du svarede på alle vores spørgsmål. Jeg har hele tiden vidst, at det ikke var pga mæthed, han ikke ville spise, men pga noget teknik. 
For os gjorde det intet, at du ikke var her fysisk. Du var rigtig god til at tegne og fortælle, hvad man skal kigge efter.
Vi synes at zoom virkede virkelig godt – også selvom du nogen gange lige skulle have flyttet fra ene skærm til anden.
Men vi kunne både se dig og hvad du ville vise. Det gav rigtig godt for helheden.
Det er virkelig godt, at man kan klare ting online i stedet for at feks. folk, der bor langt væk, skal køre frem og tilbage. 
Jeg har kigget på alle de fine ting, du sendte lige efter vejledningen – tak for det. Vi bliver hele tiden klogere.

Vil også gerne sige tak, fordi du så hurtigt kunne give os svar og hjælp.

Venlig hilsen
mor til 8 måneder gammel dreng i mistrivsel

 

VIGTIG forberedelse, for at jeg kan hjælpe dit barn bedst muligt:

1 svar på spørgeskemaetmundfunktionsundersøgelse (det sendes direkte til mit journalsystem og dermed at barnet oprettet i mit journalsystem og vi kan kommunikere via sikker mail fremadrettet)

2 send billeder eller en lille video (godt med lys på) af:
(vær 2 om at tage billeder/video så det lykkes 1. gang)

  • Ansigt direkte forfra (med linsen ud for ansigtet – ikke oppefra/nedefra )
  • Ansigt i profil (med linsen ud for ansigt – ikke oppefra/nedefra)
  • Gane (åben mund feks. på puslebord – læg evt. baby med hoved lidt bagover)
  • Tungebånd (løft tungen op – tag to billeder, 1 hvor spidsen ses og 1 hvor mundbunden ses)
  • læbebånd (tag fat om læben i begge sider og løft forsigtigt op mod næsen)

3 send en eller flere små videostumper, hvor jeg ser lidt af et måltid – gerne både af det, der fungerer og det der volder problemer. (film gerne på den flade led med mobilen, så jeg kan se videoen i stor format på min pc). Du skal få en anden til at filme, så du kan gøre, som du plejer (amme, made, hjælpe). jeg vil gerne se ret tæt på ansigtet, men ikke så tæt, at baby distraheres.

Transport af billeder og video, samt fremadrettet korrespondance

Billeder og evt. filer, som jeg har brug for at se (feks. journalnotat fra sygehus eller rapport fra behandler) kan sendes via sikker mail. Du modtager en sikker mail fra mig, så snart jeg har modtaget spørgeskemaet eller så snart, du har booket en tid.
Videoer kan desværre ikke sendes via sikker mail. Du kan lægge dem op i skyen og send link til mig via sikker mail (Sky kan være: Dropbox, google drive, One drive eller hvad du ellers bruger)
Alternativt kan du anvende www.wetransfer.com (OBS – da jeg er usikker på om alle data sikkerhedskrav er opfyldt ved at benytte webhotel, så er det DIT valg, hvis du bruger denne mulighed…)

Du skal regne med at der går 1-2 dage, fra du har besluttet dig for at få online hjælp til at du kan få hjælpen. Der går nemlig lidt tid i din ende med at tage billeder, optage video og svare på spørgsmål. I min ende skal jeg bruge tid på at analysere spørgeskema og kigge på billeder/video. Venligst tag højde for det, når du booker tid.

Er problemet virkelig akut og det ikke har hjulpet at ringe til egen læge eller 1813 og sygehuset afviser jer, så kontakt mig via SMS 28301081 og jeg kontakter dig så snart som muligt.
Det er vigtigt for mig at pointere at jeg IKKE kan erstatte hverken lægehjælp eller sygehushjælp, men i denne svære situation hvor selv babyer skal være meget dårlige, før de får hjælp, vil jeg gøre mit bedste for at hjælpe så godt jeg kan – på afstand.

Selve vejledningen

Vejledningen/undersøgelsen foregår via ZOOM. Du får tilsendt et link i god tid inden. Du må gerne prøve linket af inden vi mødes. (du kan logge af og på flere gange uden problemer)
Det vil være bedst at deltage via PC/Mac/Ipad, idet mobilskærm er for lille til at du kan se dokumenter, billeder og videoer tydeligt nok.
Da vi måske skal prøve noget af i praksis, er det en god ide at have et glas vand og en tør let tyggelig snack stående klar (hvis du kan nå at købe ind, så vælg TUC kiks og Ostepops)
jeg skriver journalnotat imens – og færdiggør ved behov efter vejledningen.

Efter vejledningen

Jeg sender efter vejledningen notat, gennemgåede dokumenter og relevante links via sikker mail. Kan ikke garantere, at det bliver samme dag – det kommer an på, hvor stort behovet for akut vejledning viser sig at være.

Jeg håber for os alle, at det ikke varer længe, før vi igen har mere normale tilstande, hvor hjælpen er nær og hvor alle kan bevæge sig frit.
Pas godt på jer selv derude!

 

Der er lukket for kommentarer.

Menu
Cookie- og privatlivspolitik